Menu

Emil Hannovers arkiv

1893-10-31

Afsender

Emil Hannover

Modtager

Johan Rohde

Dokumentindhold

Hannover lader vide at han har fået kunsthandleren Edmond Sagot til at sende to litografier af Henry de Groux til Rohde. Hannover beholder gerne den ene, hvis Rohde ikke vil have begge, selvom han ikke er vild med de Groux. Hannover spørger hvad Rohde synes om hans seneste artikel om Julius Lange. I øjeblikket arbejder han på en anmeldelse af Richard Muthers afsnit om dansk kunst [i "Geschichte der Malerei im 19. Jahrhundert III", München, 1894, s. 198-261]. Hannover beder Rohde holde tæt om dette. Han har til sin overraskelse opdaget at hans tyske er habilt nok til at blive trykt.

Transskription

Kjære Ven,
Jeg har ladet Sagot sende Dem to Litografier
(8 og 6 fr) af Henry de Groux. Hvis De ikke vil have
dem begge, skal jeg ved min Hjemkomst over-
tage den ene. Jeg troer forresten ikke, jeg sværmer
meget for ham.
Tak for Deres Brev. Jeg skal snart skrive nærmere
til Dem. Var De meget uenig med mig i Artiklen
om Lange
? Men ikke sandt, den var ganske
snildt skreven? Jeg sidder og anmelder Muthers
Afsnit om Danmark.
De husker nok at tie om
mit Forhold til denne Sag. Jeg har med Forbavselse
opdaget, at det tyske, jeg kan skrive, kan trykkes.
Venlige Hilsener, Deres hengivne
E.H.
Paris d. 31.X.93

Fakta

Brevkort

Dansk

Paris
København

Den Hirschsprungske Samling

Kasse 146. eh 0039 e. hannover til j. rohde 1893 10 31 1
Kasse 146. eh 0040 e. hannover til j. rohde 1893 10 31 2