Menu

Emil Hannovers arkiv

1902-06-07

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Heinrich Hirschsprung har aflagt Krøyer vist på Hotel Fønix. Hirschsprung vil gerne have originalafstøbningerne til Krøyers buster, så han har bedt Krøyer sende Hannover en oversigt over busterne. "La voila" skriver Krøyer til Hannover og lister i alt 12 værker. Han har sat enkelte kommentarer ind vedrørende afstøbningernes stand, og bemærkninger er også tilføjet i Hannovers hånd.

Transskription

Hotel Fønix
7de Juni 1902

Kjære Hannover

Hirschsprung
har været her i dette
Øjeblik og bedt mig at
faa Originalafstøbningerne
til mine Buster til sin
Samling. Og efter hans
Ønske sender jeg Dem
Listen over mine Buster
La voila:

[2]
[foroven med blyant i Emil Hannovers hånd:] Krøyer

[nogle numre efter titlerne på de billeder, der nævnes, er også indføjet i Emil Hannovers hånd. Det kan også være Emil Hannover, der har sat spørgsmålstegn ved numrene 7, 8 og 9]

1. Skagens Fisker [Hannover:] 83

2. En Campagnel [Hannover:] 80 [efter klamme ved 1. og 2. i Krøyers hånd:] unique

3. Holger Drachmann [Hannover:] 82

4. Anton Svendsen [Hannover:] 81

5. Heinr. Hirschsprung [Hannover:] 81

6. Rud. Bergh [efter klamme ved 3. – 6. i Krøyers hånd:] Originalafstøbninger

? 7. J. C. Schiødte [Hannover:] Vinteren før hans Død.
Originalen
vist ubrugelig

? 8. Alex Kjelland Originalen tilh.
Alex. Kjelland.

? 9. Oscar Bjørck Orig. beskadiget.

10. Schandorph. Original i Pastel-
lina.
[formodentlig overstreget af Hannover]

11. Michael Ancher

12. Anna Ancher. [efter klamme ved 11 og 12 i Krøyers hånd:] Originaler i Farvet Gibs.

Om de Buster, hvor Ori-
ginalafstøbningen mangler eller er
ubrugelige, tør erstattes med
senere Afstøbninger, maa De
og Hirschsprung afgjøre. Ori-

[3]
ginalerne er selvfølgelig alle mer
eller mindre medtagne, som
Følge af de tagne Former samt
Tid og Støv.
Deres
P.S. Krøyer

Fakta

Brev

Dansk

Datering i brev

Afstøbningerne, der omtales i brevet, er i dag i Den Hirschsprungske Samling. Busten, der i brevet benævnes "En Campagnel" med året 1880 noteret, er registreret i museets samling som "En bonde fra Abruzzerne". "Skagens Fisker" med året 1883 tilføjet, bærer stadig samme titel, dog med dateringen 1882 i stedet for Hannovers note i brevet, der siger 1883. De øvrige buster identificeres let på den portrætteredes navn og fremgår af museets bestandskatalog. En buste af Krøyers datter Vibeke er føjet til i 1906. Jf. Saabye et al. (red.), "Den Hirschsprungske Samling af danske kunstneres arbejder. Katalog over malerier og skulpturer", København 2009.

Hotel Fønix, København

Den Hirschsprungske Samling