Menu

Emil Hannovers arkiv

Udateret, før 1909

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Rasmus Christiansen har arrangeret en skovtur og oplyser Emil Hannover om, hvornår toget afgår fra Klampenborg station. Er vejret ikke egnet til turen, er planen at gå på udstilling (formentlig Den Frie) og spise frokost på Nimb på Kgs. Nytorv.

Transskription

Nansensgade 5\3
Tirsdag Aften

Kjære Hannover!
Da De har overladt Sagen
til mig, saa har jeg skrevet til
de andre, at vi tage i Skoven om
Formiddagen paa Søndag. Jeg synes
det er det behageligste, om Eftermiddagen
kommer der saa mange Mennesker.
Mød altsaa ved Klampenborg
Station, Toget gaar præcis Kl:
9.[ekstra understreget] — I Tilfælde af ugunstigt Vejr
kan vi jo gaa paa Udstillingen
og siden samles til Frokost Kl
11 Form: hos Nimb paa Kongens
Nytorv.
Venligst
Deres
R. Chr.

Fakta

PDF
Brev

Brevet er udateret, kun tirsdag aften er angivet. Kgs. Nytorv omtales som placeringen for restauranten Nimb. Nimb åbnede i Basarbygningen i Tivoli i 1909, så der er formodentlig tale om en forløber på Kgs. Nytorv. Er dette tilfældet, daterer brevet sig før 1909.

Se det også udaterede brev fra Christiansen til Hannover, der fortæller om den da afholdte skovtur.

Nansensgade, København

Den Hirschsprungske Samling