Emil Hannovers arkiv
1896-03-02
Afsender
Rasmus Christiansen
Modtager
Emil Hannover
Dokumentindhold
Emil Hannover skal anmelde et "Album" - et festskrift - i anledning af Ny Carlsbergs 25 års jubilæum, men han har været dårlig og har ikke set den pågældende udgivelse. Rasmus Christiansen undslår sig at give input til Hannovers tekst; Hannover må selv skrive anmeldelsen, når han er rask nok til at tage ud og se anmeldelsen genstand.
Transskription
Kjøbenhavn d: 2 Marts 1896
Kjære Hannover!
Jeg vil helst være fri for at være
med til at bestemme hvad der skal
skrives om Albumet. Hvis De var
saa daarlig i Gaar at De ikke kunde
gaa ud, saa synes jeg det er bedre at
vente indtil De kan blive rask nok
til selv at tage Arbejdet nærmere
i Øjesyn. Det vil ikke have Spor af Værdi
for mig at vide naar jeg vèd, at De kun for gam-
melt Bekjendtskabs Skyld føler Dem
forpligtet til at skrive et Par “pæne” Ord.
Venlig Hilsen
fra Deres hengivne
R. Christiansen
Fakta
PDFDansk
Datering i brev
Den Hirschsprungske Samling
Se også Christiansens brev af 14. februar 1896 til Hannover, hvor anmeldelsen omtales.
Ny Carlsbergs 15-års jubilæum og Carl Jacobsens festskrift er bl.a. omtalt i Kristof Glamann: Øl og marmor: Carl Jacobsen på Ny Carlsberg, 2017.