Menu

Emil Hannovers arkiv

Juni 1891

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Rasmus Christiansen spørger fra Langesø ved Odense, om Emil Hannover har nogle særtryk af sine artikler om møbelkunst udgivet i Tidsskrift for Kunstindustri. En ung, lokal møbelsnedker ville have glæde af at læse dem, og Christiansens egne eksemplarer i København er for vanskelige at finde frem for andre og sende. Derfor denne henvendelse til Hannover om særtryk til låns eller mulighed for at købe dem.

Transskription

Komigjen-Kro ved Langesø
pr
Odense
Juni 91

Kjære Hannover!
De skulde vel ikke tilfældig have
liggende nogle Særtryk af de Afhandlin-
ger, som De i sin Tid skrev til “Kunstin-
dustrielt Tidsskrift” om Møbelkunst. (Rokokko,
Renaissance og Empire). Her er nemlig paa Langesø
en ung Møbelsnedker, som slet ikke er
saa helt ueffen, men han har kun ikke
Begreb om Stil, af den simple Grund,
at han aldrig har haft Lejlighed til
at se eller høre noget i den Retning.
Jeg har lovet ham, hvis det var mig mu-
ligt, at skaffe ham et eller andet, som
han muligvis kunde have Nytte af, og
jeg tænkte da, ganske naturligt, først og
fremmest paa Deres Afhandlinger. Jeg
har dem selv liggende hjemme, men

[2]
jeg frygter for, at det vil være min
Familie umuligt at finde dem, hvis
jeg skrev efter dem, da de ligger sammen
med mange forskjellige andre Ting.
Hvis de kun har enkelte Exemplarer
af hver Slags, saa skal jeg nok garantere
Dem for, at De skal faa dem tilbage
i ubeskadiget Stand. Eller maaske De
kunde skaffe mig de respektive Hefter
af Tidsskriftet til kjøbs, da Manden natur-
ligvis vilde have mest nytte af at kunne
beholde dem.
Hvis De ved Lejlighed vilde skjænke
denne Sag en Tanke, saa vilde jeg være Dem
meget forbunden.
Venlig Hilsen til Dem og Deres Kone
fra Deres hengivne
R. Christiansen.

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Odense, Langesø

Den Hirschsprungske Samling

Emil Hannovers omtalte artikler udgivet i Tidsskrift for Kunstindustri, er følgende:
"Fransk Møbelkunst i forrige Aarhundred.", 6. hæfte, 1886, pp. 161-174; "Ludvig VXI's Stil og dens Møbelkunst", 1887, pp. 1-21; "Af Empirestilens Forhistorie", Tidsskrift for Kunstindustri, 6. årgang, andet hæfte, 1890, pp. 37-49.