1905-09-16

[med blyant i Hannovers hånd:] Hentze

Kære Hr Emil Hannover

Det er en Sag af megen Alvor for mig
som jeg vil skrive til Dem om og jeg
vil bede Dem meget indstændig om ikke
at misforstaa mig og ikke opfatte det
som Paatrængenhed fra min Side. –
Jeg har for en Grosserer Truelsen ud-
ført en Frise med Folkevisemotiv, jeg
ved ikke om De erindrer at jeg havde
den udstillet paa [den] fri Udstilling i Aar
den var i farvet Application paa
Lærred. Da jeg nu kom hjem i Som-
mer, bad Grossererens mig (som det hav-
det været Aftalen) om at male Loftet
og Panelet saa det stod til Frisen.
Det gjorde jeg saa efter min bedste
Ævne og jeg tror selv, at jeg har
skabt et smukt Interiør derudaf.
Folkene havde været rigtig godt
Tilfredse med det, med Frisen, men
hvad der nu har gjort det, om de
har fundet Prisen for høj, eller en
eller andet har sat ondt (de har
ingen stærkt udpræget personlig
Smag) kort sagt, de er rasende
over mit Arbejde og Grosseren[sic]
sværger paa at han lader det
hele stryge om. Da dette nu gaar
mig stærkt til Hjærtet, hvad De sik-
kert kan forstaa, saaledes at se mit
Værk, som jeg har glædet mig over
og arbejdet med, øjeblikkelig ødelæg-

[2]
ges, og da jeg tror, at De har noget tilovers
for mig som Kunstner, i hvert Fald tror at
jeg arbejder alvorligt og med Overbevisning
selv om De mener at jeg tager Fejl (hvad
jeg selv ikke er blind for) saa vil jeg bede
Dem tage Dem af min Sag. Hvis disse Men-
nesker faar en bestemt Udtalelse fra Dem
vil det mulig, ja sikkert, kunne standse
deres Ødelæggelseslyst, som jeg ikke forstaar
men som gør mig saa hjærtens ondt.
Hvis de[sic] altsaa tror i Følge Deres Overbe-
visning at kunne gøre mig denne
Tjeneste at sige Deres Mening, saa vil
jeg bede Dem lade mig det vide, jeg skal
saa sørge for at de i Fred og Ro kan
faa den Stue at se (Grossererens er rejst
og jeg har faaet deres Tilladelse til at vise
den frem til hvem det kunde interessere)
synes De, at det er noget daarligt jeg
har gjordt, saa beder jeg Dem meddele
mig det og jeg bøjer mig for deres Dom
og bærer det som en Mand. Kan De
synes om det, hvad jeg haaber, saa beder
jeg Dem skrive Deres Mening til Gros-
sererens eller (hvad der var endnu bedre)
skrive et Par Ord i Politiken derom. –
Jeg læste hvad De i Politiken skrev om
den stakkels Maler, jeg husker ikke hans
Navn, som havde Udstilling hos Rasmus
Nielsen, jeg forstod at De havde følt Dem
Krænket (og med Rette skøndt jeg ikke tror
jeg kunde have slaaet ham saa skaanselsløst
ned) over Rasmus Nielsens Portvin og
Cigarer, det har gjordt mig det saa
svært at henvende mig til Dem med
dette Brev, men jeg haaber ikke, at

[3]
Jeg krænker Dem …ved at paakalde Deres
Hjælp og at De anse mig for paatrængen-
de. Jeg vil heller ikke lægge noget Pres
paa Dem (hvad jeg ogsaa ved at De er alt-
for sandru til at jeg kan paa nogen Maade)
ved at paakalde Deres Medlidenhed, jeg
forsikker [!] Dem, gaar Deres Dom mig imod
skal jeg ikke kny, hvor ondt det end vil
gøre mig men jeg tror de kan hjælpe
mig hvis De vil og kan. –
Jeg har i Sommer været nede i en Stations-
by, Høng ved Slagelse, der har jeg mon-
teret et Hotel, tegnet faste Møbler til
Stuerne, dekoreret, valgt Tæpper, Gardiner
Vasketøj, kort sagt indrettet det hele
efter min Smag. Det har moret mig meget,
der var jo en Del Opposition i Begynd-
delsen, men nu er de saa glade for det.
Det gik saadan til, at det nye Afholdsho-
tel skulde monteres efter den almindelige
Smag med Mokkaplyds og drejede Stoleben
Fabriksmøbler til billigste Pris, det syn-
tes den unge Højskoleforstander, som
jeg var Ven med, var Synd og saa paa-
kaldte han min Hjælp. Vi stred meget mod
Bønderne, vi maatte gaa ind paa at
montere for samme Penge som der
var bestemt til Fabriksmøbler og
det er ikke det mindst interessante, at
vi for de samme Penge har skabt no-
get smagfuldt og dog praktisk som de
kunde have faaet det smagløseste Kram
for. Der var 10 Gæsteværelser, en Spisestue
Restauration, Foreningsværelse og en lille
Stue, alt dette er med Sengklæder og alt

[4]
Inventar gjort for 4500 Kr, det er da billigt
Her er ogsaa 200 Stole til en Sal iberegnet.
Jeg har Lyst til at fortælle dem[sic] om den
Spisestue, at jeg for at tegne denne
Frise har faaet 100 Kr. Permin skal have
for at brodere Frisen og for Stoffet 200 Kr
for at male dekorere Loftet og lede Malerarbej-
det, tegne nogle smaa Glasruder, som
de ikke lod udføre og for Skitse (løs) til
Lysekrone har jeg faaet 125 Kr. Møll-
mann, som udførte Malerarbejdet i
Stuen, ferniserede Gulv ikke alene der, men
i hele Lejligheden og vasket et Loft,
har skrevet dem en Regning paa lidt over
300 Kr (hvad de finder vanvittigt højt).
Dette nævner jeg for at De ikke skal
tro, at Grossererens er blevet trukket
op og at det skulde være deraf deres
Harme stammede. – – Jeg har
faaet en lille Søn i Forgaars, hvis
det kan interessere Dem, baade han
og min Kone er sunde og raske.

Med venlig Hilsen
til Dem og Frue
Deres
Gudmund Hentze

Frederiksberg Bredegade No 61 Sal

[med blyant i Hannovers hånd:]
Skal med Fornøjelse tage Frisen i Øjesyn, idet jeg gaar ud fra, at De har
Deres Tilladelse til at indføre Fremmede i bemeldte Lejlighed i Orden. … Vær dog
saa venlig ikke at gøre Regning paa at se Sagen omtalt i ”Politiken”. Hvad
der foregaar i Folks Privatlejligheder kan ikke uden Vedkommendes Tilladelse
blive Genstand for offentlig Drøftelse.
16/9 . 0 . 5