Emil Hannovers arkiv
1893-10-21
Afsender
Emil Hannover
Modtager
Johan Rohde
Dokumentindhold
Hannover har hørt fra fru Wildenrath at hun har været i kontakt med Rohde. Hannover selv har erfaret at fru Wildenrath er blevet frarådet skilsmisse, og at Wildenrath nægter at lade hende flytte ud. Hannover synes hele affæren lyder mærkelig, og han vil gerne vide hvad hendes sagfører mener derom. Fru Wildenrath selv har kun beklaget sig over sagen til Hannover. Hannover beder Rohde brænde sit foregående brev, hvori han har kritiseret Rasmus Christiansen. Han undskylder sig med dårligt humør. Han har de seneste par dage igen været i selskab med Christiansen, der har været godt selskab. Hannover bemærker at en dame Christiansen ser noget til ikke er forelsket i ham. Det er efter Hannovers mening til Christiansens egen fordel, idet hun ikke er ham værdig.
Transskription
Kjære Rohde,
Blot et Par Ord i Hast. Fru W. skriver
i Dag til mig, at hun har talt med
Dem. De har da maaske faaet noget
mere at vide om hendes Forhold, end jeg
ved, og kan fortælle mig noget derom.
Hun skriver til mig, at Alfr. Christensen
fraraader hende Skilsmisse, da hun
kun kan faa den paa ublide Vilkaar;
hun skriver ogsaa, at W. kan og vil
nægte hende Tilladelse til at rejse. Der
er mig noget mystisk over hele Sagen,
og hvis De har talt med Christensen
om den, vil jeg gærne vide, hvad han
siger. Fra Fru W. selv faaer jeg Breve,
hvori hun bittert beklager sig over
Forholdene, men positive Oplysninger
om disse har jeg ikke faaet – af
Grunde, som jeg muligvis aner. Hvis De
taler med hende igjen, er De nok saa
god ikke at omtale denne Forespørgsel,
som hun let kunde misforstaa.
Vær saa venlig at brænde mit
forrige Brev. Det var sikkert ikke pænt,
hvad jeg skrev om Christiansen, men
jeg var den dag i et utaalmodigt Humør.
[2]
I de sidste Dage har han været
sammen med mig igjen og været
saare rar. Jeg har forresten set ham
sammen med Damen, og det er vist
sikkert nok, hun ikke vil have ham,
hvad der utvivlsomt i Længden vil
være bedst for ham selv. Thi hun er
ved Gud ikke hans Beundring og endnu
mindre hans Hjærte værd.
Venlige Hilsener,
Deres hengivne
E.H.
21.X.93.
Paris
