1895-01-19

Nyhavn 22.
19-1-95.

Kjære gode Ven!
Der kommer i dette Øjeblik et Brev ind ad
Døren til mig, som gjør mig ondt, fordi det
fortæller mig, at en af mine bedste Venner
mistænker mig for at kunne være med til
noget “lusset”, ja at han endog har ment
det nødvendigt at indføre en let Trudsel
for at afholde mig fra noget saadant.
——Naa naturligvis er det ikke “Lejlighedsvis”,
De har faaet den Tanke. Jeg hørte den
nemlig selv igaar Aftes paa Østergade,
og den havde sit Ophav fra en Person,
som er mig ligesaa modbydelig, som han
sikkert er Dem.

Hvad forøvrigt selve Forslaget angaar, da
antager jeg iøvrigt ikke, at det faar en
eneste Stemme. [Jeg blev først bekjendt
med det samtidigt med de andre Part-
havere]. Saa De kan være ganske

[2]

rolig.
Jeg trøster mig imidlertid med, at vort Venskab
er saa solidt, at ikke saadanne smaa Jord-
rystelser kan frembringe Revner i det.
Jeg kan ikke nære Venskab for et Menneske
som jeg ikke har den fulde Agtelse for,
og det samme gjælder sikkert Dem i fuldt saa
højt Maal.

venligst
Deres hengivne
Johan Rohde