Emil Hannovers archive
1890-03-06
Sender
Emil Hannover
Recipient
Johan Rohde
Document content
Awaiting summary
Transcription
München. 6.III.90.
Kjære gode Ven,
Jeg tænker De interesserer Dem for at høre et Par Ord om,
hvorledes vi klarer os i denne rent forbistrede Kulde, – igaar
paa 14 Grader! Vi har holdt os foreløbig ved godt Helbred og
er meget forsigtige. Vi har nogle vældige Filtsko paa
Benene i Museerne og Tæpper til at dække os til med.
Alligevel fryser vi i den Grad, at jeg kun kan gjøre Noter
nogle faa Timer hver Dag, – længere kan jeg ikke føre
en Blyant med mine stivnede Fingre. Men lidt bedre
maa det vel blive syd for Alperne. Ca. d. 15de er vi i Florents,
hvorhen De kan skrive poste restante, hvis De vil glæde os
… med et Brev. Jeg havde paa Vejen herned, i Berlin, den
Glæde at erfare bl.a. af forskjellige kyndige Anmeldelser (… af
Dohme og Rosenberg), at min Bog i Oversættelse er bleven endog
usædvanlig velvillig optagen i Tyskland. Naar jeg faaer fat i
nogle af de forstandigere Anmeldelser, og hvis De bryder Dem om
at læse dem, skal jeg sende Dem dem. Modtag hjærtelige Hilsener
fra min Kone og Deres hengivne
Emil Hannover
[I venstre margen med blyant med Alice Hannovers hånd:]
Mange Hilsner fra mig!