1890-09-09

9 IX 90
S.

Kjære Venner

Ja jeg skammer mig 17 August –
9 September – – – – !

Det var frygteligt sødt af Jer
at tage Notise af Permes
Sladder om naar det var
min Fødselsdag. Tak for
det, for Jert venlige Brev og
for Fotografierne. Jeg gider
jo næsten ikke sige, at
de er dejlige, men jeg
synes det; de smager af
af mere, jeg komme[r] til
at glæde mig til at
være hos Jer, naar I tage

[2]
alle Eders Herligheder
ud af ”det dertil indrettede
Skab”, glæder mig til Kunst
til snart igjen at komme
ud at rejse, ja saadanne
Følelser nærer I selvfølge-
lig ikke, ja forstaar vel
knap, men I er lige kommen
hjem fra en Rejse, stopmætte
og jeg har derimod snart
været paa Landet i et
halvt Aar og kun set
min egen Lavelse, dermed
siger jeg jo ikke at jeg
nærer den af dig saa
foragtede ”Beskedenhed”
– – – tværtimod.
Desværre bliver der vist

[3]
i Aar temlig lange Udsigter
til vi kan komme til
Kjøbenhavn, takket være
det forbistrede Vejr og end-
nu længere Udsigter til
vi kan komme ud at
rejse, takket være den
forbistrede Smag i dette
Land, der gjør at ingen
føler sig oplagt til at
kjøbe vore udødelige
Produkter. Jeg har for-
øvrigt ikke noget egent-
ligt at skrive om, mine
Billeder opfylder mig
helt, saa det vilde rime-
ligvis blive det interessanteste
og mest lønnende Emne
at behandle, men jeg kunde

[4]
tænke mig, at det vilde
blive endnu interessantere
for Eder at faa dem at
se. Du skal for Resten
takkes meget, fordi du har
forespurgt din Broder om
denne Metalstøbning.
Idag har jeg faaet Pladen
støbt i Gibs, hvilket er
lykkedes ret godt, men
jeg tør ikke overlade
Tiden og pilfingrede
Kunstelskere mit Værk i
et saa skrøbeligt Materiale.
Vær nu rare og lad ikke
Os vente ret længe paa
Brev fra Jer, vi længes
efter at høre hvordan
den lille Frue lever, hvordan

[5]
Landluften har smagt
hende og hvordan Rejse-
udsigterne trives.
Og saa de bedste og
venligste Hilsner til Eder
begge fra min Kone
af Eders hengivne
H Slott-Møller

[6]
Kære lille Frue!
Guj de var ræsomt a den
store fine Daagter ha læst
mit Brev, de skrev han
te Bib aa Dubbe, je sjamer
maj je sjanerer maj je
svéjer a Sjanerthed!
Har di de nu got po
Lannet? a dær aasse saadden
ræselsful uhyre vanskelige

[7]
Dyr som Tyre aa saadden
noen, dæ æ der hær,
Honne vil æje vos, jaj
Perme maa gaa i Mitten og
Svenden og Bolle paa vær sin
Sije og Frærik genner vi foran
vos, aa Hæren passer paa di
andre Pier, saa kommer vi
lævende faarbi. – Hær æ en
øndi lille Kalle aa en øndi lille
Kat den ve di kalle Perme,

[8]
mæn de ve vi egge ha, hær
ær en Pie, der laver smo
Dyr saa søje, smaa Heste aa
Føller[?], mæn di kan igge
ga omkring, mæn de ka
di andre. – Nu længes vi
efter Køvenhavn faa vi ve saa
gærne ha en ny Vinterhat
te maj. –
Ærbødist
Perme.

[9]
Onsgyl Brevet æ saa
kort ... lille, men vi ska
uj aa male saadden
store Bæster!
Ærb.
P.