1887-04-10

10de April 1887. –

Kære Hr: Hannover!
I Gaar da jeg fik deres Brev – havde jeg fuldstændig svedt ud – at Galschiøtt
og jeg engang har haft et lille ”rencontre” – i Anledning af nogle Tegninger
Han begyndte som en høflig Gentlemann – slog over og blev en kritisk,
overlegen Bladredaktør – og om jeg aldrig har stukket noget i Lommen –
svarede jeg ham høfligt – men og saaledes at han matte [!] kunne forstaa
at jeg var ikke imponeret – herover blev han formodentlig vred – thi
han svarede mig aldrig – og behandlede den jeg sendte efter mine Tegninger
som han i parenthesis beholdt – yderst overlegent – jeg selv var des[-]
værre paa Grund af mit Ophold i Udlandet forhindret i personlig
at kunne gøre ham min Opvartning. –

[2]
Jeg har derfor al mulig Grund til at tro, at det vist ikke vil være
ham ”en Glæde” at jeg tilbyder mig. –

det ærgrer mig – for nu havde jeg syntes det var morsomt – at skrive
lidt igen. – Nu kan de selv sige om de ikke tror som jeg?

Iøvrigt vil jeg blot tilføje, at jeg virkelig føler mig smigret over den
Opmærksomhed de viser min ”Pen” – som er saa ufortjent.

Saa nu faar vi da endelig Foraar – hvis det nu narrer mig engang
til – saa bliver jeg gnaven –

Med bedste Hilsen
Deres hengivne
Sofie Holten.