1906-05-13

Foroven med blyant med Emil Hannovers hånd: Achen

13 – 5 – 06.

Lindevangen 11. F.

Kære Hannover! I
Hast skriver jeg her nogle
Ord ned som ikke bliver
meget gennemtænkte, jeg
har nemlig travlt og er
gal i Hovedet, disse
2 Ting fremmer ikke
Ligevægten. – Det jeg
vil fortælle Dem er
at jeg elsker, tilbeder og
mere og mere beundrer det
herlige lille Slot paa
Møn hvor jeg i 3
Aar har boet. –
Hvorfor skulde jeg dog
ikke have Lov til det?

[foroven mellem datoen og adressen og mellem adressen og brevets begyndelse:]
*) Det han ikke synes om lader han ligge og
behandler mig det han mener er godt. –
Husk en Kritikers Pligt er ikke at
kun at paavise det der ikke er
i Kunstværket. –

[2]
De skriver at De ikke begriber osv
Desværre giver mine
Billeder vist ikke Begreb
om hvor uendelig skønt
det er. – – Jeg ved godt
at min store Respekt
for Slottet og Kærlighed
til det har gjort at jeg
har været mindre fri
overfor Opgaven, tænkte
for meget paa Tegningens
Korrekthed osv – –
I det Hele taget maa
min Produktion derovre
betragtes som en Trang jeg
har maattet tilfredstille
til at bevare i Billede
noget af Slottets Dejlighed
for Efterverdnen. –

[3]
Forresten kunde jeg godt blive
ved i lang Tid endnu at male
derovre, nu jeg har gjort det førse
Arbejde, vilde jeg sikkert føres hen
til mere maleriske Sider af
Sagen (for Eksempel, naar den blaa
Sommernat er udenfor og Lysene
er tændt i Kronerne) eller forskellige
tilfældige Grupper af unge Piger
imellem Søjlerne o s v – )
Aa, De ved ikke hvad De skriver
om! – Tag selv derover, lej
det et Aar og bo der, saa
skal De nok kunne begribe
at man kan komme til at
tilbede et saadant Sted og
her mener jeg at have Ret!!
Elsker og tilbeder man noget
mageløst Skønt, maa man
som Maler vel have Lov til
at prøve efter Ævne at skildre
det. – Jeg har forresten saa ondt
af Dem, Hannover. – Det er

[På den anden led i margenen mellem side 2 og side 3, begyndende på side 3:]
Nu jeg har skrevet dette, sukker jeg til mig selv ”at Du gider!” – Men saa skyder der
noget varmt op i mig, og det er at jeg virkelig trods Dem selv, holder meget
af Dem, er taknemlig over Indholdet af Deres Kritik (aldrig Formen,) [!] som
er uelskværdig og stødende) Deres Bøger taler jeg ikke her om for dem
holder jeg uendelig meget af og respekterer Dem
til Tak. –

[4]
dog en ulykkelig Egenskab De har,
at De altid fornærmer selv om
De slet ikke hverken ønsker at gøre
det, eller endog gør Dem Umage
for at ikke at gøre det. – –
Ja, endog de kunstnere som De
tager Dem aller mest af, og interesserer
Dem mest for, de er permanent
rasende paa Dem. – Se paa
en Kritiker som G. B. Jeg ynder
ham ikke som Menneske, men
hvad har han ikke udrettet som
Kritiker! – Aldrig er nogen Artikel
skrevet af ham, uden at den der ikke aander
Begejstring, Afsky eller stor Følelse *). –
Folk der ikke kender Dem Hannover,
maa tro De er en lille smaalig og
arrig Herre. – Det er De ikke!
Men Fanden staa i Dem, Ordene
bliver altid i Deres Pen saa
underlig galdebitre og desværre
ofte meget uretfærdige. – –
Gid De selv var Maler, saa tror jeg
De vilde se mere forstaaende paa
meget. – – – Jeg kan saa godt se
hvad mine Billeder fra Liselund
mangler, dertil jeg har jo

[5]
2.) kæmpet med dem, – – som
jeg for resten slaas med alle mine
Arbejder, (desværre flytter jo
Nissen altid med, ser man
til Slut) –, men Herre Gud
at De skriver at De ikke kan
begribe, at ikke holder nok af at jeg kan etablere et fast
Liselund, For_hold udenfor Hjemmet,”
o s v. – De 3 Aar – _ikke den
Aarrække, (Journalist!) – jeg har boet paa
Liselund har jeg knyttet mig
saadan til det, at jeg helt har
følt det som mit Hjem. –
Mit skønne, skønne Sommerhjem.
Hver Dag, Aften og Nat og Morgen
har været en Fest for mig i
den lange Sommer. – Jeg
har levet og boet i Skønhed og
ingen der ikke har set Slottet
eller helst boet der, kan snakke
med, mine Billeder give
desværre saa lidt. – – –
Hvorfor jeg er Maaske kommer
jeg aldrig til at bo derovre mere,

[6]
Jeg har af forskellige Grunde,
mest at mn Kone ikke kunde
taale den store Husholdning
hver Sommer, – bestemt ikke
at komme dertil i Sommer,
saa til næste Aar ser De
ingen Billeder derfra, af mig. De
bliver vel nok Hvorvidt jeg igen
kan faa det til Leje ad Aare
ved jeg ikke. – Jeg er helt
fortvivlet over ikke at komme
dertil, især nu i Foraarstiden
hvor jeg de andre Aar allerede
var der. – – Naa, nu skal
De blive fri for mig, undskyld
dette lange jaskede Brev. – Hvis
Mening kunde siges i faa Ord,
”Forholdet er aabenbart udartet til en
Vane.” Nej, Hannover, Deres
væmmelige tilsyneladende udspekuleret
ubehagelig [!] Naalestik – er ikke Sandhed!
Jeg elsker Liselund Slot! Ærlig
og varmt og er kun ulykkelig
over ikke at være der allerede og
at jeg ikke kommer igen iaar Deres
G Achen.