1891-05-06

Kjære Rohde,
jeg har et vanskeligt og delikat
Ærinde til Dem. Jeg rykker lige ud
med det imidlertid, i Haab om, at
De vil tage det, som det er ment.
Dr. Georg Brandes og jeg er
blevne enige om at søge at hjælpe
Slott-Møllers ud af deres øjeblikkelige
økonomiske Bekneb. Vi vil forsøge
at samle 10 Mennesker, der hver vil
give 100 Kroner, for med de derved
indvundne 1000 Kroner at kjøbe et
af Fru Slott-Møllers Billeder og
dernæst bortlodde det indbyrdes. Foruden
G.B. og Undertegnede har følgende
hidtil tegnet sig: Frederik Salomon,
Wandel, A. Thiele (Achen), og vi
venter med Sikkerhed at faa Jul. Hertz,
Martin Sachs og Krøyer med. I saa
Fald mangler vi endnu to, og jeg vil
spørge Dem, om De vil være den ene
af dem.

[2]
Jeg har ventet flere Dage, inden
jeg kunde bekvemme mig til at
spørge Dem om det. Nu synes imid-
lertid det hele at kunne strande af
Mangel paa lumpne 200 Kroner, og
det synes jeg vilde være Synd. Bliver
vi 9, er jeg villig til selv at overtage
to Portioner, for at det kan gaa i
Orden. Men tre Portioner kan jeg
med min bedste Villie ikke præstere.
Jeg har været meget kjed
af at skulle henvende mig til Dem,
der nok kunde fortjene at beholde
i Fred den Smule Penge, De omsider
har tjent. Paa den anden Side har
jeg tænkt, den Mulighed ikke var
udelukket, at det De kunde tage
mig det ilde op, at jeg ikke havde
henvendt mig til Dem, hellere end
at opgive hele Planen for et hundred

[3]
Kroners Skyld *).
Giv mig nu et ganske tvangfrit Svar
paa denne Forespørgsel. De behøver
aldeles ikke at motivere et Afslag.
Tiltræder De derimod Planen,
henstiller jeg den for ever and ever til
Deres mest absolute Diskretion. Jeg
kunde tænke mig, at Fru Slott-Møller
kunde blive rasende, hvis hun fik
at vide, at vi havde ”skillinget
sammen” til hende. Den, der vinder
Billedet maa agere Køber. Ønsker
han ikke at lade den Flothed sidde
paa sig at have kjøbt saa kostbart
et Billed, kan han jo holde sig ano-
nym. Jeg vilde endog finde dette
aldeles rimeligt.
Da Sagen gjærne skulde være klappet
og klar til paa Søndag, maa De helst
svare mig snarest mulig.
Deres hengivne
Emil Hannover
6-V-91.
/verte.

[i venstre margen og lidt ind på højre margen på foregående side:]
Misforstaa ikke dette saaledes, som om jeg mente, at et Afslag fra Dem vilde
ødelægge Planen, eller at Deres Bistand er absolut nødvendig for at føre den igjennem.
I yderste Nød véd jeg nok et Sted, hvor jeg kan henvende mig.

[4]
Hermed to Forslag angaaende den
fri Udstilling:
1) Vilde det ikke være ”demokratisk”
at holde den aaben nogle Dage for en
Entré af 10 Øre?
2) Vilde det ikke være en god Gærning
at lade den være aaben endnu en
Uge til Fordel for en eller anden
trængende ung Kunstner*).
Det er, forekommer det mig, Synd at
slagte et Dyr, der fremdeles giver
saa rigelig Mælk.

*) 1) og 2) kunne jo ogsaa kombineres.