1889-03-28

Kjøbenhavn. Nyhavn 22. 1 K d. 28 Marts 89.

Kjære Ven! For et par Dage siden har jeg modtaget et Brev
og et Par Kasser med Malerier fra vor Ven Wildenradt.
Brevet viser, at han boer i den lille By Marignane (Bouches
du Rhône), at han har faaet en Livsarving (af hvad
Kjøn siges ikke), at han sælger sine bedste Billeder i Marseille,
at han stadig trænger til Penge, at han længes efter at
ombytte Provence med Paris eller Kjøbenhavn, men at han
dog mærkværdig nok ikke tænker paa at bryde op foreløbig —
først i 1890 taler han om at ville tænke paa Hjemrejsen.
—Kasserne viser at han maler en Mængde Billeder
baade med Lethed og Rutine, men at han desværre er i en
temmelig rask fremskridende Dekadence. Mellem
os sagt — men ogsaa kun[understreget dobbelt] imellem os — er det noget temmeligt
tarveligt Stads alt sammen*, og enkelte Ting staar saa lavt at
det er rent ud ufatteligt, at Wildenradt har malet dem. Et
Par af de 19 Studier kan maaske nok komme til at se
ret præsentable ud, naar de kommer i Ramme; jeg mener
de er vist ret sælgelige; men alt det som gjorde og gjør
Wildenradts danske Billeder til det, de er, er borte kun
Rutinen, Drevenheden er bleven tilbage.
Jeg vilde ikke udtale mig skarpt om disse Ting, hvis
ikke jeg hørte til en af den gamle Wildenradts ivrigste Beundrere
og var sikker paa ikke at kunne blive mistænkt for at
se med mangel paa Sympathi paa hans Produktion —
Dem af vores fælles Bekjendte, som har set Studierne have
udtalt sig i lignende Retning.
Jeg maa dog strax tilføje at Wildenradt selv beklager, at
de hjemsendte Ting ikke er bedre; de bedste ere solgt i
Marseille, siger han, og det er kun “Vraggodset” (hans
eget Udtryk), som han sender hjem; og han ender med
Ønsket om at kunne sende de gode Ting hjem.
—
* jeg vil hellere sige det meste.

[2]
d. 29/3. Jeg blev afbrudt igaar i Brevskrivningen, og
i Dag har jeg for et Øjeblik siden modtaget Brevkortet
fra Deres Kone. Det forbauser mig meget at se, at
Forbindelsen imellem Wildenradt og Dem er saa fuldstændigt
afbrudt. Hensigten med dette Brev var ikke saa meget at
fortælle Dem omstaaende, som jeg tænkte mig De vidste
det meste af[,] som at udbede mig supplerende Oplysninger.
W. berør nævner Deres Navn én Gang i et Brev i Anled-
ning af et Forslag, han nok havde gjort Winkel om at lade
en Del Billeder sælge ved Auktion. Han siger, at De
har meddelt ham at Auktionen ikke blev afholdt. Men
ellers fortæller Brevet ikke noget om hans Forhold til Dem
— Kunde det ikke ganske simpelt tænkes, at Grunden til,
at De intet har hørt fra W. er en vis Ladhed, Uoplagt-
hed, som er en Følge af hans miserable Situation.
I hvert Fald fremtræder Brevet til mig som et Svar paa
et Brev, jeg sendte ham for ét Aar siden; og jeg har paa
Fornemmelsen, at Svaret var trukket endnu længere ud,
havde det ikke været ligefrem nødvendigt at afsende det
— Jeg har nu skrevet til W. og rettet forskjellige Spørgsmaal
til ham og først og fremmest bedt ham svare strax; faar
jeg noget yderlige at vide, skal jeg nok underrette Dem
derom. —
Jeg vilde ellers have spurgt Dem om, hvad vi skulde gjøre
med W’s Penge (som blive forøgede med c. 100 Kroner fra
en Mægler Degn, der nok staar i et eller andet Forhold til W).
Jeg er i det kjedelige Tilfælde, at jeg rimeligvis vil blive fri-
stet til at røre dem. Sagen er den, at en Del af de
hjemsendte Billeder skal i Ramme og om muligt sælges
(Nogle af dem vil jeg ikke bringe frem, da W. ikke vil være
tjent dermed.) Nu Jeg henvendte mig til Kleis (Ram-
mefabrikanten); han var imidlertid lidt gnaven paa W;

[3]
han havde ikke hørt fra W. i Aar og Dag skjønt han havde
solgt flere Biller for ham og sendt ham Pengene, tiltrods
for at W. skylder ham 900 Kroner. Det er jo derfor muligt,
at der vil blive forlangt Kontanter for Rammerne. Jeg har
naturligvis foreslaaet ham at tage Billeder i Stedet, men
det er ikke sagt, at det gaar i Orden. W. skriver at Bil-
lederne skal sælges saa hurtigt som muligt. Men paa den
anden Side vil jeg grumme nødigt lægge Haand paa den
lille Kapital i Sparekassen, da den jo er bestemt til
Hjemrejsen. Var man sikker paa at Billederne kunde sælges
var det jo en anden Sag, men det er jo saa langt fra Tilfældet,
og paa de sidste Auktioner er det næppe nok, at Rammerne ere
blevne dækkede. —
Af W' Brev fremgaar det, at han korresponderer med sin Moder,
det skulde vel ikke være hende, som kunde have foranlediget en
forandret Optræden af W. ligeoverfor Dem. —
—

Her er ellers intet nyt; paa Søndag aabner jo Udstillingen.
Den skal, efter hvad Viggo Johansen sagde forleden Aften, være
ualmindelig sløj; det bedste, sagde han, var Slott Møllers
Billede (Toiletbilledet) forresten ligger Valpladsen tæt be-
dækket med faldne — Deres Ven er imellem dem. Naa,
jeg skal foreløbig ikke beklage mig, de to Billeder, som jeg sendte
ind og som jeg fik tilbage som tarvelige, og jeg vilde vist
kun have ærgret mig, havde jeg faaet dem ind. Derimod
kan jeg ikke nægte, at jeg er ikke saa lidt vred, naar jeg
tænker paa, hvad man har kasseret af gode Venners Ting.
Willumsens store underlige, men talentfulde Billede
har man saaledes refuseret, Seligmann, Heilmann, Holsøe,
Syberg o.s.v. have faa[et] Billeder hjem, ja om det saa
er Niels Skovgaard. Jul Paulsen skulde have haft
2 refuserede, men da V. Johansen mærkede, hvorledes Vinden
blæste, tog han dem tilbage inden Afstemningen, da P.

[4]
ved at faa et Billede kasseret nok vilde miste sin Stemmeret [eller]
Censurfrihed i en kommende Tid eller saadant noget, jeg
ved ikke hvad.
N. V. Dorph som havde indsendt et Portræt af Skuespiller Mantzius
og som nok var meget ulykkelig over at faa det tilbage — Poli-
tiken havde gjort ham den Tjeneste at omtale det — nedlod
sig til at gaa op til Vermehren, som jo nu er i Udstillingskomiteen.
(at han gider ! ) Professoren gav ham følgende kærlige
Svar: Selv min Søn har faaet et Billede kasseret —
ganske vist har han faaet 3 antaget —
—

Ja, som sagt hører jeg noget af Interesse W. vedrørende
skal jeg underrette Dem derom. Har De Tid skulde
det glæde mig meget at høre fra Dem. Hvorledes
har De det selv? Hvad arbejder De paa? Ser De
noget af den mest moderne Kunst, hvordan er den. Skriv
lidt om den* Lad os faa lidt at vide om de Retninger,
der er endnu nyere end Impressionisterne. Forklar os
hvad “Intentionisterne” er; er det ikke saaledes de kalder
sig. —

En venlig Hilsen til Dem og Hustru
Deres
Johan Rohde

• misforstaa mig ikke, det er ikke Meningen, at De skal sende mig private Afhandlinger; jeg mener, skriv offentligt om disse Ting.