1892-02-17

13 rue Charlet
Paris
d. 17 Februar 1892

Kjære Hannover

Deres Brev har været mig
meget kjærkomment at modtage[.]
Jeg havde selv tænkt paa, naar
Tiden kom og jeg var færdig
med at skrive disse Komentarer
da at sende dem til Dem, thi
en Mand som så godt forstod
mig ifjor og saa ivrigt sloges
med mig og for mig har jeg
faaet Fortrolighed til og haabede
at han vilde være mig en Hjælp[.]
Opgaven jeg der har sat mig er
ganske overordentlig vanskelig,
først kan Billedet virke paa
en Tilskuers lavere Standpunkt
fra en Side som aldrig kunde

[2]
være falden mig ind og der
kommer da til at mangle ham
en Oplysning, og dernæst at
forklare for ham det endelige
Resultat “at det skal se saadant
ud og ikke anderledes” som er
fra min Side en ren ubevidst
Øjensans som jeg ikke kan for-
klare mig selv. — med det Fam-
lende begynder jeg, med min
Forstand arbejder jeg frem gjen-
nem Arbejdet og med dette
uforklarlige ubevidste som rækker
langt ud over Forstanden afslut-
ter jeg. Et Exempel paa en
Vase har jeg lavet to Fødder
der træde paa hinanden, de falde
ud af det symetriske og de
stødte mig[,] jeg forsøgte at faa
dem lavet om, men jeg maatte
stadig sætte dem paa igjen saa
de stødte; hvorfor, kan jeg ikke
nærmere forklare, alle der har

[3]
set den Vase første Gang, har
været generte af de to Fødder.
Hvad skal jeg nu skrive om de
to Fødder som generer saa herligt
andet end at de fremstiller det
stabile i den evige Lov for Menneskene[.]
Manden og Kvinden der danner
Barnet, den og det kan ikke aabne
Øjnet Øjet for Synet. Saaledes
gaar det gjennem alle 13 Ting
og som egentligt burde forklares,
og det var derfor jeg vilde sende
Dem Komentarerne først, dog
maa De jo se Billederne, ellers
kan der vel neppe være noget
at gjøre uden fra Formens Side
der maa være sammentrængt og
klar og saa at anvende Deres
Erfaring som Polemiker; dog de
komme vist neppe til [at] berøre dens Polemik[-]
Omraadet. Der bliver da for Største
delen kun at tilføje saadanne
Ordstrofer som illustrerer Billedets

[4]
Fortrin, saaledes at Folk faar
Øjnene op og gjør Fortrinet til
deres Skønhedsnydelse.
Jeg har haft en streng Tid
i den sidste Maaned med at faa
Tingene færdige[,] jeg kan godt sige
at jeg aldrig har været saa anspændt,
nu staar de i fire store Kasser paa
Atelieret og Mændene skulde have
hentet dem i Dag; men de
have narret mig[.]
Til denne kommende Udstilling
har jeg sat et mægtigt Haab,
paa to Aars stærkt alvorligt Arbejde.
Naar det saa kommer frem er der
nok En og mange med ham
som vilde kalde det tyndt
Pjank fordi de stikke for dybt
i Nederlandsk Malerkunsts Ideal.
I Mai kommer jeg til
Kjøbenhavn[,] paa Gjensyn da

Deres
J. F. Willumsen