Menu

Emil Hannovers archive

1888-08-27

Sender

Emil Hannover

Recipient

Johan Rohde

Document content

Awaiting summary

Transcription

27/8 – 88

Kjære Rohde,
Tak for Deres venlige Brev. Da jeg
staaer i Begreb med at rejse paa Landet
efter et lille Ophold i Kjøbenhavn, maa
jeg nøjes med at besvare én af Deres
Forespørgsler, - den næmlig, der gjælder
Wildenradt,.
Det gaaer ham meget daarlig; han er
ganske blottet for Midler til at existere,
narret og bedraget af sin meget velhavende
Familie.
Siden han rejste, har jeg ikke
bestilt andet end bede ham komme
hjem igjen for hans Kunsts Skyld, Jeg
nærer meget høje Tanker om hans Ævner,
men jeg nærer ogsaa megen Frygt for
disse Ævners Forlis nede ved Middelhavet.
Først for nogle Maaneder siden fik jeg

[2]
endelig ud af ham, hvorledes det hang
sammen med hans Forhold, hans For-
bliven dernede etc. Han har ikke
Midler til at vende hjem. Det vil sige,
han kunde overkomme Rejsen, men han
vil ikke rejse uden at have klaret sin
Gæld dernede, og han vil ikke heller lide
den Ydmygelse at komme hjem i slig
Forfatning, han nu er i. Han gaaer dernede
og sælger sine Billeder for nogle faa Francs,
pines af Kreditorer, af Familiebreve og har
ingen anden Trøst end sin Kone, der tilmed
stadig er syg. Hans Forhold var ifølge hans
sidste Beretning saaledes, at han tænkte paa
at tage ind til Marseille, hvor baade han
og hans Kone vilde søge et hvilketsom helst

[3]
Slags Arbejde.
Jeg har selv hjulpet ham efter fattig Ævne,
jeg har forgæves henvendt mig til Samlerne
her i Byen, til Kunstforeningen, Kunst-
handlerne etc. – alt forgæves. Nu mangler
jeg i en Maaned Efterretninger fra Wildenradt,
kjender ikke hans Adresse, faaer intet Svar
paa mine Breve, der altsaa ikke naaer ham.
Jeg ved derfor intet at gjøre.
Jeg meddeler Dem dette, skjøndt jeg véd,
at W. vilde finde det utilgiveligt, om jeg
røbede hans sande Forhold. Jeg véd imidlertid,
De interesserer Dem for ham, og jeg véd ogsaa
De vil tie med Detailler af dette Brev. Kan
De finde paa et Middel til Hjælp? Men
det maa være gjennem _Billedsa_lg, - anden

[4]
Hjælp modtager han ikke.
Modtag mange venlige Hilsener,
Deres hengivne
Emil Hannover

fremt. Adresse:
Cathrinebjærg
pr. Taastr up

Facts

PDF
Letter

Dansk

Johan Peter Wildenrath

Den Hirschsprungske Samling