1893-12-25

Kjære, gode Ven,
Tak for Deres Linjer af 20ds. og
Tak for Postanvisningen. Det har
gjort mig meget ondt at maatte
rykke Dem, men jeg havde ingen
anden Udvej at gjøre. Jeg kommer
hjem uden at eje én eneste Øre, og
jeg har endog maattet bede Slott-
Møllers have nogen Gæld in
mente.
Jeg forstaaer, min Artikel om
Willumsen maa have overrasket
Dem noget. Det er længe siden, jeg
fik andre Indtryk af ham end
de, jeg modtog ved mit første
Besøg. Jeg burde for længe siden have
sagt Dem, at jeg ved at lære ham
nærmere at kjende har faaet
ham meget kær. Det Væsen, han
havde hin første Aften, jeg traf
ham hernede, aflagde han hurtigt.
Vi har været meget sammen, som
Regel 2 – 3 Gange om Ugen, og det

[2]
er de bedste Timer hernede, dem, jeg
har tilbragt hos ham. Det er mig
en ren Sorg at skulle rejse fra
ham og fra hans udmærkede
Kone, som jeg (i al Ærbødighed)
holder uendelig meget af. Hun
er et Mønster paa en god Hustru.
Takket være Willumsens
straalende og overgivne Humør
fejrede vi i Aftes en meget
munter Juleaften hos ham.
Midt i næste Maaned
kommer Chr. og jeg hjem. Vi
bliver kun en halv Snes Dage
i London. Hvis De ved noget
om, hvor man dér kan faa
Præfaeliterne [!] at se, beder jeg Dem
omgaaende meddele mig det.
Jeg længes ubeskrivelig meget
efter Dem. Jeg har flere Gange i den

[Lodret i venstre margen:
Jeg saa i Aftes Deres Litografier hos Willumsen og synes, De
kan være ret stolt over, at disse er Deres første Forsøg.]

[3]
sidste Tid gjort Christiansen ganske
bitter ved at tale om dette, at jeg
længtes efter Dem. De maa sørge
for at have Tid til nogle meget
lange Passiarer, naar jeg kommer
hjem. Endnu aner jeg ikke, hvor
jeg skal bo. Jeg tager sandsynligvis
først ind paa et Hotel og ser mig
saa om efter et Pensionat. De
kjender vel intet saadant af
fordelagtig Omtale?
Til Lykke til det nye Aar
og paa Gjensyn snart. Og lad
mig ikke glemme at sige Dem
Tak for alt, hvad De var for
mig i det gamle Aar, det
tristeste af alle.
Deres hengivne

Emil Hannover

Paris 25.XII.93