Menu

Emil Hannovers archive

1915-01-22

Recipient

Emil Hannover

Transcription

[med blyant i Hannovers hånd:] Zahrtmann
[desuden med blyant, formentlig anden hånd end Hannovers:] Hannover
[med blyant i venstre hjørne samt indramninger lavet i teksten, formentlig anden hånd end Hannovers:] Ia

22 Jan 1915 Mariendalsvej 79.

Kære Hr. Direktør
Tillad mig at komme til Dem med
en Bøn og Indbydelse. Jeg gaar ikke me-
re ud, ellers skulde jeg komme selv.
Et langt Livs Erfaring har lært mig, at
man kan dø pludseligt uden at have si-
ne Sager iorden. Nu er her nogle Ting som
sandsynligvis er Musæumsgenstande og dem
vilde jeg saa gerne overlade Musæet ved
min Død. Meget muligt er det nogle andre
det [: der] bryder sig om, end jeg helt forstaar. Vilde
De ikke gøre mig den Glæde en Dag at spi-
se her ganske dagligt med min Ven og Sag-
fører Godfred Hartmann, saa vil jeg stille de
største Rimeligheder frem. Jeg har underrettet
Hartmann derom, men det er ikke altid let
at kombinere en bestemt Dag. Jeg har nok
Telefon, Godthaab 1505x, men selv kan jeg ikke
tale deri, kun Bestyrerinden. Da jeg altid er

[2]
her – ialfald fra imorgen af – behøves jeg ikke
til at fastslaa Dagen, dog er Søn og Mandag
ikke de bedste at vælge.
Altsaa Bønnen er: vil De ikke coces-
tinere telefonicamente med unge Overrets-
sagfører G. Hartmann – Walkendorphsgade
16 – en Dag, det monne passe DHrr. at
komme her Kl 7 f.Ex. – En Dag iforvejen var
det bedst at underrette mig derom.
I Haab om ikke at overskride min Com-
petance.
Til mit Forsvar tjene, at jeg over-
ordentligt gerne vil træffe sammen med
Deres Personlighed og ikke mere kan gaa ud,
samt at her handles om en Gave til Mu-
sæet.
Deres hengivne

Kristian Zahrtmann.

Vil De helst have Mario
Krohn med, er han mere end Velkommen. De
maa heller end gerne foreslaa ham

Facts

PDF
Letter

Dansk

Datering i brev.

Mariensdalsvej

Den Hirschsprungske Samling