1892-07-17

Silkeborg Kuranstalt
17-VII-92.
Kjære Ven,
Tak for den sidste Sending. Jeg
gjennemlæser Deres Journal med
største Interesse og er Dem overmaade
taknemlig for den. Tak ogsaa, fordi
De tog mit altfor gnavne Brev saa
fornuftigt; jeg har fortrudt at have
ærgret Dem med det. jeg vilde nu
gærne for at gjøre det godt igjen
skrive Dem et langt og pænt Brev,
men jeg har aldeles intet at meddele
Dem af glædeligt eller overraskende.
Det kan jo næppe interessere Dem
at vide, at der er en lille Frue
mellem Kurgæsterne som elsker
mig med en rørende Kærlighed, og som
jeg kysser af Medlidenhed, og som er
saa ufarlig for mit Hjærte, at min
Kone og hun er de bedste Venner.
Jeg forsikrer Dem, det er en ren Idyl,
naar vi tre er sammen

[i venstre margen:] v. Goghs Breve har jeg ikke forskrevet.

[2]
I den sidste Tid har jeg ganske nedlagt
Arbejdet; Luften herovre er saa tæt
af Idiotisme, at jeg ikke finder den
egnet til Produktion. En lille Op-
muntring for os har det dog været,
at Zeuthen er kommet herover for
nogle Uger. Han har været her i 14
Dage, og vi er i den Tid komne
til at holde meget af ham og har
været meget sammen med ham. Nu
paa Lørdag rejser han, og samtidig
rejser jeg til Kjøbenhavn for at arbejde
lidt i fuldkommen Ro. Jeg haaber,
De kommer til Kjøbenhavn til
Efteraaret og kan læse lidt af
min Bog. Jeg har nu omtrent den
halve skreven i en foreløbig Form,
som jeg ikke vil udarbejde nærmere,
før jeg har faaet lidt at høre om,
hvad De og et Par andre mener.

[3]
Der er navnlig et Kapitel om Danskerne
i Rom, som indeholder en ny – og jeg
haaber rigtig – Opfattelse af Italiens Be-
tydning for vor Malerkunst. For
samme Kapitels Skyld bliver jeg vist for-
resten nødt til at lægge Vejen fra Kjøben-
havn tilbage til Silkeborg over Berlin.
Marées Billeder er af Dr. Conrad
Fiedler i München blevne skænkede til
Staten nu for nylig, og saa vidt jeg ved
var det Meningen, de skulde finde
Plads paa et Sted i Omegnen af München,
der hedder Schloß Schleißheim eller
noget lignende. Jeg vil imidlertid an-
befale Dem at besøge Fiedler, hvis han
ikke er bortrejst. Han ejer et Portræt
af sin Hustru malet af Böcklin, et
lille Genrebilled af samme, et Par
Arbejder af Thoma, Feuerbachs Ifigenia
o.a. Manden har altid vist sig meget
elskværdig mod mig, saa jeg antager
mit Kort kan være Dem til nogen

[4]
Nytte. Hvis De lægger Vejen over
Frankfurt a. M. skulde De ikke for-
sømme at se nogle Væggebilleder af
Thoma i en Café zum Schwan (eller
Café Cygne) paa Rossmarkt, bag
Gutenbergmonumentet, troer jeg. Paa
samme Torv boer en Kunsthandler
ved Navn Prestrel, der undertiden har
Billeder af Thoma, som jeg forresten
ikke beundrer synderlig. Men der er
fortrinlige Ting i de omtalte Væggebilleder.
Han boer vist iøvrig[sic] selv i Frankfurt.

Hvad er det for et Grundskud,
De har faaet? Jeg troede, De havde
Været uden for alle Projektilers
Rækkevidde og var afrejst i god For-
staaelse med Fjenden.
Lev nu vel, lad os snart høre fra
Dem og lidt om Deres Planer for den
nærmeste Fremtid. Modtag de
venligste Hilsener fra min Kone
og Deres hengivne
Emil Hannover