Emil Hannovers archive
1893-11-22
Sender
Emil Hannover
Recipient
Johan Rohde
Document content
Awaiting summary
Transcription
Paris, d. 22.XI.93
Kjære Ven,
Tak for Deres Linjer af 19/11; tak for Modtagelsen af
de 200 francs, for hvilke jeg for længst burde have
kvitteret.
Meddelelsen om Fru W. kom mig ikke helt overraskende;
jeg havde dog ikke ventet hende saa snart. Jeg skal prøve
at lade være med at gjøre Dumheder, men man kan jo
endelig ogsaa være saa fornuftig, at det bliver fornuftstridigt.
Jeg har forresten Grund til at tro, at hun har styret
sine Tanker i en muligvis mere praktisk Retning end
mig (hvilket Dansk! men De forstaaer mig vel?) efter
Mødet i Flensborg. Men nu faaer vi se; De ved, jeg
er lidt af en Fatalist, og jeg er denne Gang ikke saa
forfærdelig bestemt paa at stride med Skæbnen.
Jeg har uendelig travlt, men ved Lejlighed skal De faa
et Brev. Jeg skal hilse Dem fra Denis; De skal høre
om ham enten i ”Politiken” eller privat.
Venlige Hilsener,
Deres hengivne
E.H.