1893-12-20

D. 20-XII-93.

Kjære Ven!

Det er kjedeligt, at De skal være nødt til atter
at kræve Deres Penge, som jeg saa godt kan
tænke mig, De har Brug for. Jeg skal
jeg sende Dem dem saaledes, at De senest har
dem d. 24.; jeg haaber saa ikke, at de kom-
mer for sent.
Jeg vil gerne bede Dem om, naar De har
modtaget dem med et Par Ord at lade
mig det vide. Breve behøver De ikke at
skrive. Deres Tid er naturligvis nu paa
Slutningen stærkt optagen og det var derfor u-
muligt, om De vilde bruge Deres Tid til
sligt.
Jeg troede forresten, at det var Meningen, at
De vilde blive borte til April — er det virke-
lig økonomiske Grunde der jager Dem
hjem?
Glæder mig til atter at se Dem — De
er formodentlig saaledes stoppet, at vi kan
tære paa Dem i lang Tid.
—
Her aldeles intet nyt — Mærkeligt at

[2]
De ikke har hørt det mindste fra Fru W.
højest mærkeligt.

Var meget glad ved at læse Deres Brev om
Willumsen, De har altsaa i mangt forandret
Anskuelser med Hensyn til hans Person. —
Jeg mener — Artiklen røber stor personlig Sym-
pati; den De i et Brev forleden sagde,
De ganske manglede.

Hils ham og hans flinke Kone fra
mig; i lige Maade Christiansen, hvis
han ikke er ligesaa optaget som De, saa
har han sendt et Par Ord herop —

Overanstræng Dem nu ikke paa Slut-
ningen, at De kan komme nogenlunde
frisk hjem.

Og saa endnu engang en Undskyldning
fordi de Satans Penge ikke for længst er
sendt Dem.
Venlig Hilsen fra
Deres Johan Rohde