Emil Hannovers archive
1893-12-13
Sender
Emil Hannover
Recipient
Johan Rohde
Document content
Awaiting summary
Transcription
Kjære Ven,
Den omtalte Traité sur
l’administration des beaux-arts
var udsolgt, men Foulard mente
at faa den i Dag og sender Dem
den da strax. Den er betalt. Om
den egentlig indeholder meget af
det De søger, blev mig ikke klart
af det flygtige Gjennemsyn af den,
jeg foretog i Nationalbibliotheket.
Men noget var der i hvert Fald,
og jeg har ikke noget mod at
eje Bogen, skjøndt den er lidt
kostbar.
Jeg har ingen Tid at skrive til
Dem; der er ikke mere end 14
Dage tilbage af mit Ophold her,
og jeg begriber ikke, hvorledes jeg
skal overkomme alt det, jeg
endnu mangler at se. Indkjøbene
[2]
til Bibliotheket tager al min
Tid, og en noget vidtdreven
Selskabelighed mine Kræfter. De
Aftener, hvor jeg ikke er ude og
først kommer hjem mellem 1
og 3, maa jeg benytte til at arbejde
hjemme, og det er længe siden, jeg
er kommen i Seng før Kl. 2 om
Natten. Jeg er som Følge deraf en
god Del overanstrængt. Jeg bliver
14 Dage i London og vender saa
hjem.
Bliv ikke vred over at jeg beder
Dem sende de 200 francs til
Jul. Jeg har haft de bedste
Forsætter om at lade Dem have
Ro i denne Henseende foreløbig,
men jeg er kommen saare nær
ved Bunden af mine Rejse-
penge. De ved, hvorledes det kan
[3]
gaa, naar man ikke er øko-
nomisk i Paris, og jeg har ikke
været det.
Til min aller største Forundring
har jeg intet hørt fra Fru W.
Jeg aner ikke en Gang, hvor
hun er. Ved De noget?
Venlige Hilsener
Deres hengivne
E.H.
Paris, d. 13.XII.93