1888-10-05

Hjortnæs pr. Sorø. –
5te / Okt 88. –

Kære Hr: Hannover!
Tak for Deres Brev, som meget har glædet mig. –
Jeg har læst Deres Manuskript igennem og tilladt mig at gøre nogle
smaa Bemærkninger, som lød mere franske; idet jeg maa bekende,
at jeg dog ikke har gjort , noget, førend jeg tog Frk David med paa Raad,
hvilket de ikke maa betragte som Indiscretion; thi jeg har nemlig
aldrig, som hun, studeret Fransk for Sproget[s] Skyld, og jeg vilde derfor
være sikker i min Sag.
Naar de imidlertid appellerer til min Mening om det franske;
tror jeg, at de burde lade Deres danske Manuskript oversætte af
én, der var vel kyndig i Sproget, da Deres Fransk lugter lovlig

[2]
meget af Dansk, og jeg tror, er næsten overbevist om, at det paa
flere Steder vil være en Franskmand ubegribeligt, hvad der er Deres
Mening; enkelte Steder maatte jeg gætte mig til det; men der kunde
jo ikke være Tale om at indlade sig paa Omarbejdelse uden at have
den danske Text. –
Rimeligvis vil det gaa dem, som andre, der skriver til franske Blade,
at en Franskmand i sidste Instans læser Correctur paa Deres Artikel;
men han skulde dog helst forstaa den; De maa ikke tro at dette
er Lyst til besser machen fra min Side, men jeg har set ganske
ubehagelige Fejltagelser opstaa i lignende Tilfælde.
Jeg sidder hernede med god Villie til efter Evne at fuldføre et Par
Friluftsbilleder; men Vejret er i den sidste Uge rent utaaleligt
fugtigt og koldt, og naturligvis skal jeg bruge Solskin og saa
regner det altid – det er haarde Betingelser man arbejder

[3]
under, naar man i dette Klima vil være Landskabsmaler –
Med venlig Hilsen til Deres Frue og Dem er jeg Deres hengivne

Sofie Holten