august 1889

Kjære Rohde,
Tak for Deres Brev, som det glædede
mig meget at modtage. Jeg tænker
mig, Deres Arbejder bliver meget fine.
Med mit eget Arbejde gaaer det egentlig
kun smaat herude paa Landet, da
jeg har ondt ved at overvinde min
medfødte Dovenskab. Alligevel har jeg
faaet en Afhandling om Raffaëlli
færdig, og jeg er ganske godt fornøjet
med den. Jeg haaber i hvert Fald, den
skal have nogen Styrke i den An-
skuelighed, jeg har stridt tappert for
at give den. Iøvrig blev Raffaëllis
Smaaskrifter mig ved nøjere Gjennem-
læsning en Skuffelse. Artiklen
kommer om kort Tid i Nansens
nye Tidsskrift, nederdrægtig grimt
trykt.
Nu er jeg begyndt at skrive om en

[2]
Mand, De næppe en Gang kjender
af Navn, en Kunstner i Fayence,
Træ og fornemlig Glas. Gallé hedder
han. Det er ubetinget en af Fran-
krigs største Kunstnere. Jeg har sat
mig i Forbindelse med ham og haft
stor Fornøjelse af en lille Korrespon-
dance.
Det har gjort mig umaadelig ondt
for den stakkels Hirschsprung. Jeg
havde ikke anet noget om, at han
var syg, da jeg læste Efterretningen
om hans Død. Jeg tog samme Aften
til Byen for at give ”Politiken” et
Par Linier om ham, underskrevet
med mit Navn. Næste Dag over-
raskedes jeg ved kun at finde de
tre første Linier af det, jeg havde
skrevet, i Bladet. Det var hensyns-

[3]
løst mod mig, men mere Synd var
det, at Hirschsprung dermed gik ganske
stille ud af Sagerne. Selv om jeg ikke
var nogen Beundrer af hans Bega-
velse, føler jeg dog hans Død som et
Tab. Selv de relativt gode er saa faa
i dette Land. Ved hans Begravelse
var jeg temlig ene om at repræsentere
den Kreds af unge Venner, som han
havde.
Fra Slott-Møller havde jeg for nogle
Dage siden Brev med god Fortrøstning
til hans Arbejder. Han omtalte ogsaa
Hirschsprungs Død, men ikke som om
han, der personlig har staaet ham saa nær,
følte sig i stærkere Grad personlig berørt
deraf *). Véd De noget om Krøyers? Den
gamle Hirschsprung skal have beklaget
sig over, at Krøyer ved sit Bryllup intet
*maaske jeg tager fejl.

[4]
Kort tilsendte ham. Robert Hirschsprungs
Læge har udtalt, at en i Forbindelse
med Krøyers Bryllup staaende nedtrykt
Sindstemning sikkert har fremskyndet
Sygdommens Gang og hans Død.
Jeg ved ikke, om jeg har fortalt Dem,
at jeg har lejet Lejlighed i Reventlows-
gade 22. Den er lille, men kan for-
haabentlig blive hyggelig nok til at
De og vore gode Venner til Vinter
vil blive dens flittige Besøgere. Ellers
véd jeg intet at bemærke; jeg sender
Dem en ”Børstidende”, som De vel
næppe ser i Jylland, og som De gjærne
maa sende videre til Slott-Møller.
Fra Christiansen og hans ”Mesterværker”
har jeg længe ikke hørt. Har De? Glæd
mig snart igjen med et Brev og
vær hjærteligt hilset af min
Kone og Deres hengivne
Emil Hannover

[i venstre margen:]
Undskyld Blyantskriften. Jeg skriver ude i Haven.