Formodentlig ultimo november 1891.

Kjære Hannover S!

Schønheyder vil gjærne
komme ud til Eder
med sin Kukkasse,
men mener neppe at [have]
Tid før Søndag. Hvis
Vejret saa bliver godt
lyst den Dag komme[r]
han nok, ellers
telefonerer han sin
Ankomst den nærmeste
paafølgende lyse
Dag. Jeg var hos

[2]
Zeuthen i dag, han
tilbød mig, at hans
Tilgodehavende i den
Oscar Madsenske Sag
kunde blive staaende
indtil vidre[sic], indtil
det passede mig
at betale det.
Han sagde endvidre[sic],
at du havde bedet
ham ikke at tale
til mig om den Sag,
men da jeg nu
var der, kunde
han ikke lade
det være.

[3]
Kjære Ven, misforstaa
mig nu ikke naar
jeg siger, at det
er behageligere for
mig at staa i Zeu-
thens Bøger end i
Taknemmelighedsgjæld
til dig, til hvem det
saa end er. Husk
paa, at Zeuthen er
en Mand med hvem
jeg staar, saa at
sige i Forretningsfor-
bindelse, og at det er
lettere at omgaaes
sine Venner, ja
selv sine aller, aller

[4]
bedste Venner
naar man ikke
tynges af Taknem-
melighedsgjæld til
dem. Vær nu
rigtig søde og se
at forstaa mig

Eders hengivne
H Slott-Møller