Efterår 1891

Kjære Rohde,
De, som kjender saa mange og
ved saa meget og ”lige har talt” med
alle Mennesker, – kan ikke De sige
mig, om der er en Maade, hvorpaa
man kan forhindre Oscar Madsens
Smædeskriverier (vide ”Kjøbenhavn”
for i Dag). Da De formodentlig har læst
Bladet, behøver jeg ikke at referere Ind-
holdet af hans sidste Artikel, som er
et gement Forsøg paa at underskyde mit
og Slott-Møllers Privatliv alle mulige
Smudsigheder. Begge Parter er – igjennem
Pseudonymerne og gjennem et Par Smaavink
gjort saa kjendelige, at det store Publikum
sikkert maa tro, at der ligger virkelige
Begivenheder bagved, – bl.a. altsaa, at
Slott-Møllers er smidt ud paa Grund
af resterende Husleje, og at jeg har en lille
Forretning med Provisioner osv.

[2]
De synes maaske, jeg gjør for
meget Væsen af denne usselige og
torskedumme Artikel. Men denne
Oscar Madsen synes jo at ville iværk-
sætte en systematisk Forfølgelse af mig,
og en saadan var dog maaske værd
at stanse. Havde jeg nogle flere Kræfter,
skulde jeg nok selv have fundet den
rette Maade at afstraffe denne Flab.
Jeg har Calderott hjemme
og desuden en Del Kate-Greenaway-
Bøger (fra Høst), som jeg haaber, man
lader mig beholde i Aften over. Kunde
det more Dem at se noget deraf,
kunde De maaske komme herud
i Aften. Men kom ikke for sent!
Min Kone er begyndt at komme
op.
Deres hengivne
E.H.