Menu

Emil Hannovers archive

1893-09-01

Recipient

Emil Hannover

Document content

Awaiting summary

Transcription

Kjøbenhavn d: 1ste Septbr 93
Kjære Hannover!
Tak for Meddelelsen. Jeg skal gjøre hvad der staar i min Magt for
at blive færdig til at møde Dem i Hamborg den 15de, da jeg saa gjærne
gjør Touren gjennem Holland og Belgien med, naar det ikke
vil tage længere Tid end De opgiver. Det bliver altsaa 3 eller højst
4 Dage i Holland, hvilket ikke vil kunne spille nogen stor
Rolle, slipper vi først til Belgien, er det ikke saa dyrt, da vi saa
kommer til Franc-Systemet. I Lille har jeg ikke været, er der
noget særligt dèr ud over Voxbusten? – Jeg var hos S-M.s i Dag, det
gaar meget normalt hidtil baade med Moder og Barn, men det
var nok en drøj Tour paa omtrent et Døgn, inden det var overstaaet.
Barnet fik en Arm brækket, men det formenes ikke at ville
have generende Følger, det er ellers kraftigt og velskabt.
Jeg kan hilse Dem fra Dr: Bergh. Jeg traf ham paa Gaden i Dag.
Mange Hilsener til Dem og Rohde fra Deres hengivne
R. Chr.

[i venstre margin:]
Vær saa god at skrive mig til naar De rejser
fra Tønning med Opgivelse af Tiden De vil være i
Hamborg

Facts

PDF
Lettercard

Dansk

Datering på brevkort

København

Hrrn: Emil Hannover
Hotel Victoria
Tønning
Schlesvig

Den Hirschsprungske Samling