Emil Hannovers archive
1887-03-12
Sender
Sofie Holten
Recipient
Emil Hannover
Document content
Awaiting summary
Transcription
Nørrevoldgade 25.
12te Marts 1887 –
Kære Hr: Hannover!
Jeg kan ikke andet end paa det hjærteligste takke Dem for den hensynsfulde
Maade, De har behandlet mig paa. – Jeg sendte straks Anmeldelsen
til ”Politiken” – om Farver kan vi to nu engang ikke disputere – men
hele Maaden de havde skrevet paa var saa alvorlig, at jeg meget takker
dem – Kritik er jo snarest et gensidigt Respekt-Forhold, og det
virkelig glæder mig at de tager Hatten af for mig som Kunstnerinde. –
Med Hensyn til Valget af Motiver lover jeg ingen Forbedring – jeg maa der
følge mit eget Hoved; jeg tror dog næppe at de har Ret, naar de
[2]
mener at dette ligger i Mangel paa Kendskab til Naturen –
Motiv-Valg er vel snarest ens Smag – at Smag kan udvikle sig og
undergaa store Forandringer skal jeg være villig til at indrømme. –
det jeg nærmest gaar ud paa i mine Billeder er at faa Lys og Luft; – jeg
føler mig ikke lidt beklemt om Hjærtet ved at være kommen her hjem
til danmark [!], hvor jeg kun har truffet en enkelt der stræber efter det
samme Maal – sommetider glipper det for mig, og jeg maa tænke paa
det gamle Ord: quand tout le monde a tort tout le monde a raison;
men jeg har en saa underlig stædig Natur, som ikke lader sig rokke
undtagen der hvor den føler Overmagten – maaske at den bliver en
Pind til min Ligkiste – maaske – og dette Haab er min Trøst –
vil den vise sig en dag, som en ganske lille Stump selvstændigt. –
deres hengivne
Sofie Holten. –