Menu

Emil Hannovers arkiv

1888-08-28

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Rasmus Christiansen roser to artikler, Emil Hannover har sendt ham og fortæller, at Karl Madsen også finder dem velskrevne. Christiansen er enig i Hannovers synspunkter - kun Georg Aachens værker ser han anderledes på - og han takker for den kortfattede, kritiske omtale af sit maleri "Den fortabte Søn blandt Svinene" med ordene "Lov mig, Hannover, at De altid vil se paa mit Arbejde og bedømme det, som om De ikke kjendte mig personlig." Foruden de danske kunstnere og værker, Christiansen refererer til i sit brev, nævner han også Bastien-Lepages' "Tigger", som blev vist på den franske udstilling og fik stor betydning for flere af den yngre generations malere.

Transskription

Komigjen Kro ved Langesø d: 28de Aug 1888

Kjære Hannover!
Jeg har længe skyldt Dem en
Tak for det tilsendte Særtryk af “Tilskueren”
med Deres Artikel om skandinavisk
Malerkunst. Nu har jeg ogsaa faaet
Deres franske Afhandling og nu vil
jeg gjøre Alvor af et Brev til Dem.

Fortrædeligheder for Størstedelen som
Følge af det ustadige Vejr, som lægger
Hindringer i Vejen for Arbejdet og derved
skaber daarligt Humør, er den nærmeste
Aarsag til at De ikke har hørt fra mig
før, for jeg har saamæn havt Tid nok.
Deres to ovennævnte Arbejder have
glædet mig meget fordi der i dem
bliver sagt saa meget af mine egne
Anskuelser om Kunst, paa en kjæk
og djærv Maade og i en Form, som ikke
kan være bedre. Rohde siger nok
skidt med Formen, men det er et af
vore staaende Tvistepunkter, for der er

[2]
da ikke to Meninger om, at man
med ulige Fornøjelse og Udbytte læser
nogle sunde og fornuftige Anskuelser i
en fuldendt og letfattelig Form, end
naar man skal arbejde sig igjennem
et Uføre af overflødige Indskudssæt-
ninger og Vendinger. Det første Karl
Madsen sagde, da jeg spurgte ham om
sin Mening, var da ogsaa, at han fandt
Deres Artikel overordentlig velskreven og
beundrede den knappe Sprogform, som
gav de fremsatte Anskuelser betydelig
Kraft og Tilforladelighed.
Hvad der især tiltaler mig i Deres
Arbejde det er den Evne De har til,
med et enkelt Udtryk at træffe Hovedet
paa Sømmet. Jeg beundrer saaledes den
Bemærkning om Rings “Aften”, at det
er malt med halv Kraft, den ram-
mer hele Rings Produktion i det sidste
Aars Tid eller to.
Han trænger netop
til rigtig en Gang for Alvor at lægge
sig i Selen og gjøre et Billede som
hugger igjennem al den Halvhed og

[3]
Sløvhed, som han har levet i de
sidste Par Aar. Ogsaa synes jeg at
det er rigtigt, alt hvad De siger om
F. Henningsen. Jeg mener det samme
og turde nok sige det i en Samtale,
men man maa være frygtelig
sikker i sin Sag for at sige det paa
Tryk. Det er en Henrettelse af en
Mands Produktion og Livsværk
som ikke lader noget tilbage at øn-
ske i Tydelighed.
Det eneste Punkt
hvor jeg ikke helt er enig med Dem,
er med Hensyn til Achen. Jeg synes
Achen og hele hans Produktion er
uselvstændig og ubetydelig. (De Udtalel-
ser om Kolleger i dette Brev er selvfølge-
lig af den allerprivateste Karakter, saa
jeg ikke behøver at anmode Dem om
ikke at lade dem gaa videre.) Jeg tror
aldrig Achen har undgaaet at være
paavirket af den Maler han tilfældig
har arbejdet sammen med, hvilket
ogsaa præger sig i hele hans Personlig-

[4]
hed. Han ligner en Bog som indehol-
der forskjellige Haandskrifter undtagen
hans egen. F: Ex: nu hans Tids-
vildebillede. Der er de bedste Momen-
ter i Landskabet Paavirkning fra Jul: Paulsen,
de bedste Momenter i Figurerne fra
Viggo Johansen og Resten er H. N. Han-
sen med Tilsætning af lidt Achensk
Sødsuppe. Krøyer har meget træffende
sagt om hans Portræt af den lille blon-
de Pige, at det var en Jerndorffsk
Tenor og saaledes fremdeles. — Hvad
De skriver om Hammershøj har min
fulde Tilslutning,
og jeg er Dem meget
taknemlig for hvad De har skrevet
om min fortabte Søn. Jeg trængte
netop til ganske nøgternt at faa
mig sagt, hvad jeg naturligvis godt
vidste, fordi men man er altid er saa tilbøj-
elig til at dysse jeg[sic] i Søvn med Ud-
talelser, hvis Oprigtighed ere mere
end tvivlsomme. Imidlertid vil jeg

[5]
bede Dem have Langmodighed med
mig: døm men fordøm ikke, vent
til næste Gang — eller til næstnæste
Gang. Jeg vil og skal en Gang gjøre
noget ordentlig og jeg tror paa mig
selv, skjønt jeg ikke kan forlange at
andre skal gjøre det, naar jeg kun har
mislykkede Ting at se tilbage paa fore-
løbig. Man kunde vist ikke leve uden
Tro paa sig selv — skjønt hvem vèd,
man mister saa meget Undervejs,
som man troede ikke at kunne leve
foruden. Lov mig, Hannover, at
De altid vil se paa mit Arbejde
og bedømme det, som om De ikke
kjendte mig personlig. Kun en saa[-]
dan Bedømmelse vil have værd for
mig. — Deres Afhandling om den
franske Udstilling har jeg intet at
indvende imod — det skulde da være,
at jeg ikke synes at Moderens og
Barnets Hoveder paa Bastien-Lepages

[6]
Tigger, ikke staar tilbage for Hoved-
figuren. Jeg synes netop, han
har faaet saa uendeligt meget
ud af Sammenstillingen af
de tre Hoveder med deres mester-
ligt skildrede Udtryk.
— Jeg er
Dem meget taknemlig for de to
Bøger af Diderot som jeg laante
af Dem. De interressere[sic] mig meget.
Den tredie “la régence” har jeg endnu
ikke læst noget af, saa den kan jeg
ikke udtale mig om
— Bliver De
i Kjøbenhavn i Vinter? Hvis De
en Gang har en ledig Stund,
saa spender den paa et Brev til
mig. Jeg vil blive glad for det.
Jeg bliver vist her til henimod
1ste Oktober.
Mange Hilsener til Dem og Deres
Frue fra Deres hengivne
R. Christiansen.

Fakta

Brev

Dansk

Datering i brev

Langesø
Johan Rohde

Den Hirschsprungske Samling