Menu

Emil Hannovers arkiv

1892-04-07

Afsender

Johan Rohde

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Johan Rohde beklager sig over den omtale, der er af hans billedsalg i Politiken. Han medgiver, at omtalen hører med til promoveringen af Den frie Udstilling, men han er tydeligt utilpas ved situationen og beder Emil Hannover sige til redaktør Henrik Cavling, at den nuværende fremgangsmåde er upassende.

Transskription

[På bagsiden af brevkortet har Rohde med blyant tegnet en farvecirkel, 6 felter med angivelse af
farverne: orange, gult, grønt, blaat, rødt, …. ]

7-IV-92

Kjære Ven! Jeg henvender mig atter til Dem, de
betrængtes Ven. De var saa elskværdig at med-
give mig et Brev igaar til Cavling, og jeg
haabede, at jeg nu skulde være fri for mere
Reklame, men desværre ser jeg, at det har
hjulpet meget lidt, der findes i Dag i Poli-
[ti]ken en hel “Statusopgjørelse” — er det ikke saa-
ledes det hedder i Handelssproget — fra min For-
retning. Al denne Reklame er mig meget ube-
hagelig; jeg er vel af Hensyn til Udstillingen nødt
til at finde mig i, at man bekjendtgjør hvergang
jeg har solgt et Billede, skjønt ogsaa det er mig imod.
— En Fremgangsmaade som den fra i Dag er
jo desuden komplet latterlig.
Cavling gjør det sikkert i den allerbedste Mening
og jeg men kan De dog ikke ved Lejlighed uden
at fornærme ham gjøre ham opmærksom
paa det uheldige i saadanne Meddelelser.

Med venlig Hilsen
Deres Johan Rohde

Fakta

PDF
Brevkort

Dansk

Cavling Henrik

Den Hirschsprungske Samling