Menu

Emil Hannovers arkiv

1890-06-27

Afsender

Emil Hannover

Modtager

Johan Rohde

Dokumentindhold

Hannover beder Rohde om at adressere og videresende et vedlagt brev til Slott-Møllers. Hannovers befinder sig i Schweiz, men Alice Hannover er endnu ikke helt rask, så de planlægger at tage sydpå igen til vinter. Hannover har rejst rundt i Italien, og i Milano mødtes han og Alice Hannover med Wildenrath. Her havde Hannover planlagt at fortsætte sine bestræbelser på at få Wildenrath hjem fra Frankrig, men det viser sig, at Wildenrath sælger strygende der - langt bedre end man kunne forvente i Danmark. Dertil har han på det seneste fået vældig gode anmeldelser, hvori det betones at han efterhånden kender og skildrer det sydfranske landskab bedre end de lokale kunstnere. Wildenrath mener derfor, det vil betyde et tilbageskridt i hans udvikling som kunstner at vende hjem til Danmark. Den eneste grund til at kollegerne i Danmark ikke kan se det er, at han sælger sine bedste ting nede i Frankrig. Når han alligevel klarer sig dårligt økonomisk, mener Hannover, at det skyldes hans luksuriøse livsstil. Wildenraths hustru er syg, og det har en negativ indflydelse på hans humør.

Transskription

[Udskrift på konvolutten, omadresseret med anden hånd:]
Herrn Maler Johan Rohde
Nyhavn 22
Kopenhagen K
fr. Greisens Hotel
Dänemark
Ribe

[På bagsiden af konvolutten:]
Vær saa elskværdig at
sætte Adresse paa Brevet
til Møllers, som jeg
afsender med samme Post

[1]
Hotel Frohnalp. Morschach
pr. Brunnen via Luzern.

Kjære Rohde,
Hvor det er længe siden, vi har hørt fra Dem!
De kunde maaske sige det samme til mig, men
jeg har ikke haft et Øjebliks Tid før nu, da vi
har slaaet os lidt til Ro her i Schweiz. Min Kone
er bedre, men dog stadig ikke rask. Det er saa godt
som givet, hun maa til Syden igjen i kommende
Vinter. Hun blev i Rom, medens jeg rejste til Parma,
Modena og Venedig i 14 Dage, hvorpaa vi mødtes i
Milano. Sammesteds havde vi stævnet Wildenradt
og vi tilbragte nogle fornøjelige Dage sammen. Jeg fandt
ham temlig uforandret, ikke en Smule mindre
stolt og energisk end for fire Aar siden. Hensigten
med at faa ham til Milano var naturligvis mest
den, at forsøge mundtlige Overtalelsers Virkning i
Retning af at faa ham hjem. Resultat i den
Retning opnaaede jeg imidlertid aldeles ikke. Tvært-
imod! Nu, da jeg har hørt en detailleret Skildring
af hans Liv dernede, vover jeg ikke mere at tilraade
ham saa indtrængende at vende hjem. Sagen er
næmlig den, at selv om han dernede sælger til meget

[2]
lave Priser, sælger han dog næsten stadig. Alt i alt
har han solgt flere Hundreder Billeder; en enkelt
Mand (en ikke-Kunsthandler)
ejer alene mellem 30 og
40 Billeder af ham. Sligt er jo utænkeligt hjemme.
Og dertil kommer, at han i den seneste Tid har
erhvervet sig et betydeligt Navn i Sydfrankrig. Han
viste mig en Snes Anmeldelser, der enstemmig gik
ud paa, at ingen forstaaer som han den sydfranske
Natur, og at Ingen af de Indfødte Malere kan
maale sig med ham. Selv siger han, at han først
nu føler sig i Besiddelse af fuld Forstaaelse af Naturen
dernede, og at det derfor vilde være ham tungt nu at sige
den Farvel. Han paastaaer, at han som Kunstner
er i ubetinget Fremgang. Naar vi derhjemme ikke
kan indrømme det, siger han, det er fordi han i
de sidste Aar ikke har haft Raad til at hjemsende
sine bedste Ting, men har maattet afhænde dem i
Marseille. At han alligevel økonomisk ikke kan
bestaa dernede, forstaar jeg ikke, men jeg antager,
han ikke har kunnet give Afkald paa visse
Bekvemmeligheder, og han siger, der er dyrere dér end
andet Steds. Men ulykkelig er han; navnlig troer jeg

[3]
han lider stærkt under sin Kones Sygdom og
hendes dermed følgende Luner. Der er Uger, sagde han,
hvor hun daglig spytter Blod. Derimod var han
rørende glad med sin Dreng.
Vi boer her ved Vierwaldstädtersøen. Her gjælder
for at være saare skjønt, men vi, der kommer
fra Italien, synes ikke, her er mere end net
kjønt. ”Saisonen” er ikke begyndt endnu; vi boer
næsten ene og meget ensomt paa et stort Hotel.
Om otte Dage tager vi herfra. Jeg skal endnu se
Gallerierne i Basel, Karlsruhe, Stuttgart og
Darmstadt og opholde mig nogle Dage i Berlin.
Om 14 Dage eller 3 Uger er vi saa hjemme
igjen efter at have været 5 Maaneder borte.
Hvis De vil være rigtig god imod os, skriver
De til os her til Morschach eller til
Karlsruhe poste restante. Lad os høre, hvad
De tager Dem for. Hvor er Møllers, fra hvem
vi i et Fjerdingaar ikke har hørt et Ord.
Med venlige Hilsener fra min Kone,
Deres hengivne
Emil Hannover

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Udateret, men iflg. poststemplerne på konvolutten afsendt 1890/06/27

Morschach
Ribe

Den Hirschsprungske Samling