Emil Hannovers arkiv
1891-06-24
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Dokumentindhold
Rohde kommenterer Hannovers manuskript til anmeldelsen af Karl Madsens bog om hollandsk malerkunst. Rohde har været nervøs for, at Hannover ville lade sit dårlige forhold til Madsen påvirke anmeldelsen, men han konstaterer, at det ikke er tilfældet. Rohde har fået brev fra Willumsen, som er meget medtaget af Karl Madsens negative omtale af ham. Den har resulteret i, at Willumsens far har frataget ham understøttelse. Anna Petersen, der har besøgt Willumsens i Paris for nyligt, kan berette, at de ikke har det godt dernede. Rohde kommenterer Hannovers onkels dødsfald, som gør ham ondt. Stormvejr gør det svært for Rohde at arbejde, men han planlægger snart en tur til Karup, hvor han ønsker at male nogle landskaber. Han håber snart at se Hannovers i Jylland. Rohde er mere eller mindre uforvarende blevet inddraget i en artikel om Den Frie i Dagbladet København, og han ærgrer sig over en fejlcitering vedrørende medlemmernes stemmeret.
Transskription
[øverst på siden flg. 13 linier, ‘på hovedet’:]
Her skulde egentlig have staaet et pragtfuldt Billede
med St. Hans Blussene fra iaftes; men da De naturligvis
længes efter Manuskriptet, faar det være til en anden
Gang. De spørger om om "Interviewet" i Kjøbenhavn, jo
den Dag, jeg stod og skulde rejse kom en Herre, som jeg
i Travlheden antog for en Mand, der vilde lære at tegne,
jeg undrede mig over hvad Udstillingens Penge egentligt ragede
ham, det gik saa op for mig omsider, at Manden var
fra Kjøbenhavn, vi vexlede et Par Ord om Sagen, og blev na-
turligvis meget forbauset ved at se mig trukken ind i Kjøbenhavns
Artikel. Oven i Købet var Referatet ikke korrekt og jeg havde saa-
ledes selvfølgelig ikke sagt at over Halvdelen af de fri Udstillere
ingen Stemmeret havde.
Rødding pr Skive 24-VI-91.
Kjære Ven!
Tak for det tilsendte Manuskript, som jeg
hermed returnerer saa hurtigt som muligt.
Det har beredt mig en glædelig Overraskelse —
ikke derved, at det er godt og velskreven* — men
ved, at det er saa klogt. Ærligt talt har
jeg nemlig gaaet i en vis Ængstelse for, at
De skulde lade Dem henrive til Ubesindig-
heder; men om sligt er her jo ikke Tale —
Deres Anmeldelse er jo endog i allerhøjeste
Grad rosende. Jeg har ikke noget væsentligt
at indvende. —
Med Hensyn til Deres Omtale af Illustra-
- det forudsatte jeg.
[2]
tionerne, da bemærkede jeg i Vinter, engang da Madsen
viste mig nogle Privattryk, noget aldeles lignende;
han forsvarede sig da med, at de Fotografier,
der stod til hans Raadighed ikke godt lod sig
reproducere ved Hjælp af Ætsning med nogenlun-
de godt Resultat, og han havde derfor taget
nøjagtige Kalkeringer over Fotografierne. Dog ere
jo ikke alle Bogens Billeder Kalkeringer. For at
tage et Exempel er Tegningen efter den antagne
Gerard David tegnet lige efter Billedet, som den
imidlertid ikke ligner ret meget, hvilket paa
en Bemærkning af mig, blev sagt skulle hidrøre
fra Reproduktionsmaaden — da Originaltegningen
var ganske anderledes — dog herom kan jo
man jo ingen Mening have.
Madsens Ambition er nu tidt mærkelig — .
Hvad De skriver om hans Mangel paa Systema-
tik o.s.v. tror jeg han vil tage helt ud til Ind-
tægt. —
Deres Bemærkninger om hans Tvetydighed er paa
rette Plads synes mig —
—
Hans sidste Meritter er mig trods Forklaringer
fra forskjellig Side stadigt gaadefulde. Hvis jeg
blot gad, vilde jeg skrive ham til — Den Sag er
dog ikke færdig endnu, hvormeget der saa end er
talt og skrevet.
[3]
Jeg havde forleden et Brev fra Willumsen,
som var meget trist.
Madsens Artikel havde taget meget stærkt paa
ham (“saa modbydeligt næsvist og ondskabsfuldt
har aldrig nogen hidtil behandlet mig …..
…. Jeg vil haabe, at han snart maa
faa en Fornemmelse deraf”)
Han meddeler mig i Slutningen af sit Brev
Ganske nøgternt, at hans Fader har frataget
ham den hidtil regelmæssigt sendte Under-
støttelse, saa han nødes til at leve ganske
overordentlig tarveligt.
Er dette Frugten af Hr. Tschernings & Madsens
forenede Anstrængelser, have de jo ikke været
omsonst.
Frk. Anna Petersen havde forleden været hjemme
med nogle Penge, hun skyldte ham og som jeg
skulde sende ned til ham; og hvad hun havde
fortalt min Søster om Familien Willumsens
Liv dernede i Quartier Latin (hun kom nemlig
lige fra Paris) var temmeligt bedrøveligt
— men han holder Ideens Fane mærkværdigt
i Vejret, hvad saa alle Idioter eller Slyngler
siger ham paa.
[4]
Hvad De fortæller om Deres gamle Onkel
havde jeg aldrig tænkt mig; jeg vidste ikke
at De stod i et saa inderligt Forhold til
ham — jeg kjendte ham fra mine første Stu-
denteraar fra Bibliotheket som en rar gammel
Mand, som jeg siden den Tid altid hilste
paa; men at han var en saadan Hæders-
mand, som De nu fortæller, troede jeg ikke
— Jeg forstaar saa udmærket godt den Tom-
hed De føler ved at miste den gode gamle
Mand Onkel. —
——
Hvad jeg selv bestiller? Intet, kjære. Vejret
er varmt og smukt, men der raser altid en
orkanagtig Storm som umuliggjør mig at
arbejde. For resten rejser jeg snart ned til
Karup, hvor jeg var nede strax ved min An-
komst til Jylland for at se paa nogle Land-
skaber, som jeg vil male. Naar De nu om
nogen Tid gjør Alvor af Deres Recreations-
rejse til Jylland, glæder jeg mig til at se
Dem begge der — De vil ikke fortryde det
— der er storslaaet — men De maa lade
mig vide i Forvejen, naar De kommer, at vi
kan slagte Fedekalven.
Med venlige Hilsener. Deres
Johan Rohde
