Menu

Emil Hannovers arkiv

1905-11-30

Modtager

Emil Hannover

Transskription

Foroven med blyant med Emil Hannovers hånd: Fru Carl Nielsen

Toldbodvej 6 d. 30 – XI – 1905

Ærede Hr Hannover.
Undskyld at jeg henvender mig
til Dem. I Går var jeg sammen med
min Mand bedt til en Fest i Studenter[-]
foreningen, Spisesalen i Stueetagen
er som De måske ved decoreret
af Constantin Hansen.
En af de Herrer i Bestyrelsen
som jeg havde til bords fortalte
at da det var forfaldent og de
ikke kunde ofre Penge på at få
det restaureret havde de nu

[2]
bestemt at kalke det over
i Juleferien, ”Vi har jo i sin
Tid fået det gratis” bemærkede
han. For Resten var det Bestyrelsen
af Sangforeningen der sammen
med Studenterforeningens Bestyrel[-]
se havde taget denne Bestemmelse.
Da jeg ved hvormegen Forståelse
og Sympathie De har for Constantin
Hansen tror jeg ikke jeg kan
henvende mig til nogen Bedre,
jeg beder Dem på en eller anden
Måde tage Dem af Sagen.
Skulde der ikke kunne samles
den sikkert ikke store Sum ind

[3]
til at holde disse Decorationer ved
lige for.
Der er meget fugtigt måske
og af den Grund noget Salpeter
i Kalken, men om der ikke kunde
bødes på dette ved Luftkanaler i Nabo-
murerne [!] måtte jo en Architect kunne
udfinde eller måske en anden Måde hvormed
den kunde afhjælpes. I hvert Tilfælde
synes jeg der burde sættes noget ind
på at de i ”Studenter-Foreningen[”]
ikke få udført deres barbariske
Plan med Overkalkning af al
den skjønne Decoration.
I Håb om at De kan og vil
tage Dem af Sagen er jeg
Deres
Anne Marie Carl-Nielsen
f. Brodersen

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Den Hirschsprungske Samling