Emil Hannovers arkiv
1894-6
Afsender
Emil Hannover
Modtager
Johan Rohde
Dokumentindhold
Hannover vedlægger en opsigelse stilet til Edvard Brandes af hans stilling som kunstanmelder ved Politiken. Det er særligt en bemærkning af Brandes om et maleri af Joakim Skovgaard, der har forårsaget Hannovers afsked. Hannover vil gerne informere Rohde om opsigelsen inden han sender den afsted.
Transskription
Kære Hr. Doktor,
Efter Deres Bemærkning i Dag om Skovgaards Billed anser jeg det for
rigtigst at meddele Dem, at jeg ikke mere ønsker at være ”Politikens”
Kunstanmelder.
Der er jo ingen Mening i, at jeg efter bedste Ævne og paa den alvorligste
Maade søger at bibringe Bladets Læsere en Forestilling om,
hvor udmærket Skovgaards Billed er, naar umiddelbart derefter
en af Bladets Udgivere reducerer samme Kunstværk, som jeg har
kaldt et Mesterværk, til et ”intetsigende Billed”.
Det hører jo noget nær til Bladets Dagsorden, at den ene Med-
arbejder desavouerer den anden, men jeg erindrer ikke at have
set én af Udgiverne desavouere. en af Medarbejderne. Det er
det, der er sket her, og jeg kan ikke finde mig deri.
Verte
[2]
Kære Ven,
Forinden jeg afsender omstaaende Linjer til
Dr. E. Brandes, vil jeg gærne gøre Dem bekjendt
dermed. Jeg har … i saa mange Tilfælde ladet
Hensynet til den Smule Nytte, jeg kunde gøre ved
Politiken, gaa forud for Hensynet til mig selv,
men er nu ked deraf. Jeg formoder, De vil forstaa
mig.
Hvis De anser Sagen for flere Ord værd, træffer
De mig i Aften Kl. 8 – 9.
Deres hengivne
E.H.
Fakta
PDFDansk
Brevet er udateret, men 26. juni 1894 har Hannover sendt Rohde en revideret udgave af sit afskedsbrev. Det må derfor antages at dette brev er sendt kort tid forinden.
Den Hirschsprungske Samling