Menu

Emil Hannovers arkiv

1894-06-26

Afsender

Johan Rohde

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Johan Rohde har tænkt over Emil Hannovers brev til Edvard Brandes [se Hannovers brev til Rohde 26. juni 1894], og vil gerne sove på det inden han melder tilbage. Rohde har dagen forinden mødt Erik Henrichsen, og har nævnt Hannovers planer for ham. Henrichsen blev meget forskrækket derover, og vil formentlig opsøge Hannover selv for at få talt om tingene. Sagens alvorlighed taget i betragtning opfordrer Rohde Hannover til at gennemtænke det grundigt inden han sender sit svar til Edvard Brandes.

Transskription

D. 26-VI-94.

Kjære Ven!

Jeg har tænkt meget derover; men vil gjerne
sove endnu en Nat paa det. — Jeg var
nemlig for lidt siden i “Samfundet” , hvor
jeg traf Erik Henriksen — for hvem jeg berørte
Sagen. — jeg haaber ikke, De tager mig ilde
op, at jeg talte til ham derom, men da
han jo er meget inde i Forholdene ved
Politiken, tænkte jeg, at han kunde bruge
mig til at se Sagen fra en ny Side.
——. Henriksen blev meget forskrækket,
da han hørte, hvad De tænkte paa, og
vilde personligt søge Dem; og efter at
have talt med ham besluttede jeg endnu
ikke at afsende mit Svar —
Det er jo virkelig en Sag, der kan have
meget alvorlige Følger, og det er derfor
vigtigt at overtænke dette grundigt —

[2]
Desuden er Svaret til Dr. E. B. ikke jo ikke
presserende.
Jeg skal imidlertid snarest svare Dem

Venligst Deres hengivne
Johan Rohde

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Den Hirschsprungske Samling