Menu

Emil Hannovers arkiv

Udateret

Afsender

Gudmund Hentze

Modtager

Emil Hannover

Transskription

[med blyant i Hannovers hånd:] Hentze

Kære Hr Hannover

Tak for Deres elskværdige Brev og Tak
for, at De vil hjælpe mig overfor
disse Grosserere. De maa tro, at
jeg er Dem taknemlig derfor, det
skader mig overordentligt, at de
gaar rundt til alle deres Venner
og Bekendte og fortæller at jeg
har lavet dem en Spisestue, som
er saa og saa forfærdelig styg.
Hvis De skriver dem til noget an-
det, vil det stoppe Munden paa
dem. Ogsaa Forretningsmanden
bliver forskrækket for at bestille
hos mig, naar hans Kunder gør
alt det Vrøvl. Jeg har allerede
mærket det, jeg maa nu ikke
tegne Figurer paa nogle Tape-
ter til en anden Spisestue jeg
skal lave, kun holde mig til
Træer og Landskaber. Hvis De

[2]
har Tid i denne Uge, saa vilde det
være mig en Glæde at træffe Dem,
jeg kunde f Eks søge Dem op paa
Kunstindustrimusæet en Dag
som De nærmere opgav, og jeg
kunde følge Dem derhen. Selv-
følgelig har jeg Familjens Tilladel-
se til at vise Stuen frem, oven
i Købet ringede jeg op i Gaar
og talte med en Veninde til
Fruen som tilfældigvis var der,
de er bortrejste netop i denne Tid,
saa vi træffer ingen i Lejlighe-
den uden Tjenestepigen som
det er sagt til, at jeg kommer
saa det gaar for sig i al Fredelig-
hed, jeg mener de træffer ikke ind [!]
Familjens Skød, som jeg forstaar
de frygter for. For øvrigt har
jeg, naar jeg har gjort saadanne
Ting al Tid betinget mig – og
ogsaa faaet – Lov til at vise mit Arbejde frem til
hvem det kunde interessere,
det jeg har lavet. Jeg haaber
at faa Svar fra Dem, hvornaar jeg
kan træffe Dem
Deres hengivne
Gudmund Hentze

[i højre margen:]
Frederiksberg Bredgade no. 6 1. sal

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Den Hirschsprungske Samling