1898-07-08

Middelfart 8.VII.98

Kjære Hannover! Been har
vel sagt dig, at det var
ved at sælge Hammershøjs
to Smaating til Hirschsprung,
at det lykkedes mig at
faa de nødvendigste Penge
til at klare for mig i
Byen – og slippe ud til mit
Sommerarbejde. Noget
glimrende Resultat var
det jo ikke. – Da jeg havde
betalt det nødvendigste
havde jeg halvandet hundrede
Kroner at føre med over
paa Landet, og ud over
en Maanedstid vil de
jo ikke kunde strække
til. –
Du kan jo vide, at
da jeg forhandlede med
Hirschsprung gjorde jeg

[2]
alt hvad der stod i min
Magt for at faa ham
til at bestemme sig,
for mit eget Billede
”Vinteraften” med de mange
Portraitter paa, og det
syntes ogsaa som om
han ikke var helt util-
bøjelig til at erhverve
det for 1000 Kr, hvilket
han ogsaa indrømmede
var overordentligt billigt.
…. …… …… …..
….. …t Det siges
jo, at han skal være
saa sær med ikke at
kunde bestemme sig
endlig[sic] – han bestemte
sig jo i hvert Fald ikke,
trods han virkelig havde

[3]
nogen Lyst.
Da der nu er gaaet
en 3 Uger siden vor Samtale
derom, skrev jeg til ham
forleden Dag, forestillede ham
Billedets gode Sider, saa
godt jeg selv kunde, frem-
hævede hvilken Interesse
de portraiterede Personer
i Tiden vilde forlene det
med, forestillede ham
at her virkelig var
Tale om et Lejligheds-
kjøb, og endelig at det
var absolut nødvendigt
det var for os at faa
noget solgt, om ikke
vi skulde dø. –
Jeg skriver nu dette
til dig for hvis du løb
paa ham og du troede

[4]
det kunde nytte noget,
da at mane ham til
at tage en Beslutning,
jeg har nemlig endnu
intet hørt fra ham.
Men jeg lægger det ganske
i din egen Haand at af-
gjøre om du synes du
staar saaledes til ham
for Tiden, at du kan
berøre det over for ham
og om du tror, at det
kan nytte noget som
helst.
Egentlig har jeg
vel nok sagt ham
alt, hvad der var at
sige om den Sag i
det Brev jeg forl[ed]en skrev
og i vor Samtale og i
Byen, men maaske et
lidet Puf fra en tredie

[5]
Person, hvis Meninger om
Kunst han vurderer og
hvis nære Forhold til
os og Kjendskab til
v.. vor Situation er
ham bekjendt, kunde
faa ham til at tage
den endelige Beslutning,
som vi venter med
meer end Længsel og
Spænding.
Vejret er jo forfærdeligt,
men vi hænger i det
bedste det lader sig gjøre
og naar vel ogsaa trods
… Regn og Kulde et
Resultat, maatte vi
nu kun kunne naa
igjennem.
Med de bedste Hilsner
fra Hus til Hus er jeg din
hengivne
Harald Slott-Møller
vend

[6]
Agnes spørger om
hun maa laane
Rossettis Breve?
– – – – –
Ak! den Post der
skulde have haft dette
Brev med bragte med-
følgende fra Hirschsprung
– Desværre er der vel
neppe meget om hans
”Gjøren hvad han kan”
hos andre – og der
dem – ved Lejlighed.
Hvis du vil og du
tror det kan nytte

[7]
noget, saa prøv at
tale med ham og
i hvert Fald faa at
vide om vi kan
bygge noget som helst
Haab paa ”hans Gjøren
hvad han kan”
Jeg maa vel ellers
se selv at komme
over til Kjøbenhavn
– hvad for Resten
vel ikke kan nytte
noget som helst –
Hans Udtalelse til
mig, som han her
henviser til var, at
han maatte begrændse
sig – at der blev ham
tilbudt saa meget,

[8]
sidst nogle Kartoner
til Constantin Hansens
Universitetsdekorationer.
Tag mig nu ikke
ilde op at jeg taler til
dig om disse sørgelige
Forhold. –
Hvis du kommer til
at tale med H, saa
sig ham, at vi jo
baade har Foraaret samt
Agnes Egetrær ved Stranden
og hendes Dr Dagmar
Reli[e]f – og andet
Og hvis han siger, at vi
lever over Evne, hvad han
nok skal have sagt, saa er
det jo for saa vidt rigtigt som
vi over Hovedet lever uden
at have Evne dertil – men
saalænge vi ikke har solgt
og ikke kan sælge de omtalte
Billeder til disse Priser saa kan der dog

[i højre margen:]
ikke bebrejdes os noget!