1894-02-21

Nygade 7.
21 Febr. 94
Kjære Ven,
Blot et Par Ord i Hast.
Fru Slott-Møller sendte mig ifor-
gaars et Brev til Dem til Gjennem-
læsning og ledsagede det med tre af
Deres sidste Breve til hende. Jeg skrev
tilbage til hende, at det ikke havde
været mig muligt at aflokke denne
Korrespondance nogen Interesse. Ordret
skrev jeg saaledes:
”Jeg synes i min Visdom eller Ligegyldig-
hed, som er lidt af Visdom, naar
Talen er om Smaating, at begge Parter
har Ret eller Uret, ganske som De
vil. De beklager Dem over, at Rohde
ikke vil forstaa, at De er anderledes
end ham, men De vil ikke selv
forstaa, at han er anderledes end
De. De vil, han ikke maa
supponere noget ondt om Dem, og

[i venstre margen:] Hils Viggo Pedersen fra mig –

[2]
De selv supponere al Verdens ondt
om ham. Om jeg var
Højesteret og denne Sag blev ind-
anket for mig: jeg vilde afvise
den og dernæst rejse Tiltale mod
Klagerne for unødig Trætte.
Der er af de fri Udstillere én, der
har min hele Sympathie. Det er
Hammershøj. Den er for ham et
Sted, hvor man hvert Aar sender
hen de Billeder, man har malet.
Andet er der ikke for ham, andet
synes jeg ikke, den burde være for
nogen, og som andet interesserer
den ikke mig personlig”. –
Jeg meddeler Dem dette Svar
for alle Tilfældes Skyld. Det er

[i venstre margen:]
Hilsener fra Willumsen, fra hvem jeg i Dag havde Brev.

[3]
naturligvis blevet taget mig meget
unaadig om [!]; Slott-Møllers har
til Christiansen beklaget sig over
min ”Ligegyldighed for mine Venners
Skæbne” (Skæbne!) –
Krohn kommer ikke til
at rejse til Hamburg. Kan jeg selv
gjøre noget i Sagen? Jeg finder det
efter nærmere Overvejelse ikke
heldigt, at der kommer til at
foreligge en skriftlig Mistænkelig-
gjørelse af 18de Novembers Sending.
Glæd Dem ved Deres Exil og al
den Tid, som Fritagelsen for Vrøvl
og Kævl levner Dem til Arbejde.
Vær venligst hilset,
Deres hengivne

Emil Hannover