Menu

Emil Hannovers arkiv

1902-08-25

Modtager

Emil Hannover

Transskription

25. VIII. 1902
[med blyant i Emil Hannovers hånd:] Slott-Møller

Kjære Ven
Tak for dit Brev. Jeg
er glad ved at I nok
vil have mine to
Tegninger, jeg synes
det er rimeligst at
I saa allerede faar
dem nu, at de
ikke skal ligge og
flakke rundt og blive
beskidte, jeg ved jo
saa at jeg i 1903
kan faa Pengene,
men kan du ikke

[2]
gjøre mig den Tjeneste
at hente dem eller
lade dem hente en
Dag i denne Uge i
Generaldirektoratet for
Postvæsnet Stormgade
19 II en Hverdag mellem
12–2 – De vil blive
udleverede ved Opgivelsen
af Mærket ”Michael”.
Foruden de to Tegninger
er der en hel Del
Aftryk i forskjellige Farver.
Du spurgte saa

[3]
venligt om hvorledes
det senere gik med
Porcelainsfabriken – nu
kommer jeg jo ret snart
til Byen saa kan
du faa det mer udfør-
ligt men foreløbig kan
jeg sige dig følgende –
At jeg er bleven ansat
som ledende Kunstn[er]
ved Fayencefabriken
Aluminia med en
fast Aarlig Gage af
1200 Kr og særskildt
Honorar for hver Teg-
ning jeg udfør for Fabriken

[4]
saaledes at min Gage
i hvert Fald ikke bliver
under 2000 Kr aarlig og
Stillingen er saaledes at
jeg kontraktmæsig[sic] har
1 a 2 Maaneders Ferie
Pragtfuldt er det jo ikke
men til en Begyndelse
kan det jo meget godt
gaa an – Det gjælder
jo nu væsentlig om
at gjøre sig uundværlig
for dem. - For Resten
er der meget herhenhørende jeg
gjerne vil tale med
dig om og drage Nytte
af dine gode Raad

[i venstre margen:]
Med de hjærteligste Hilsner er jeg din hengivne Harald Slott-Møller

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev.

Den Hirschsprungske Samling