1911-01-09

[med blyant i Hannovers hånd:] Willumsen

Cécil Hotel
Sevilla
España

9 Januar 1911

Kære Hannover.

Herfra det skønne, eller jeg vil
hellere sige det maleriske Sevilla
sender jeg Dem og Karen vor
Nytaarshilsen, og vore gode Ønsker
for det kommende Aar.
Rejsen hjemmefra, gik over
Florenz hvor vi tilbragte en
god Maanedstid – jeg for at male
en Fresco og min Kone for at
lave et Marmorrelief til “Fest-
salen i Hotel Bristol”. Efter
Brevene fra Møller-Jensen at
dømme synes det som vi har
været heldige med vort Arbejde.
Men maaske De har været der-
henne for at se paa Salen, der
var jo ogsaa andre der havde

[2]
Opgaver der: Wagners f. Eks.
Hvorledes gaar det med Pietro
Krohns Mindetavle er den ikke
afsløret endnu?
Godt var det at jeg fik arrangeret
det saaledes at jeg kom ud at
rejse og fik nogen Frihed for
de daglige Bekymringer. Jeg
var saa nedbrudt at jeg troede
at jeg var bleven fuldstændig
knækket for Resten af mit Liv –
ja jeg havde Fornemmelsen af
at jeg ikke kunde have overlevet
en Vinteren i København. Men
det synes De maaske er overdrevet.
Men faktisk er det at jeg endnu
ikke føler mig helt i Vigeur.
Naar jeg netop i Dag skriver til
Dem, saa er det en ydre Aarsag
som bringer mig dertil (det er bortset
fra et par Breve til Møller-Jensen) det
første jeg skriver hjem). Den skal jeg
nu straks komme til.

[3]
De ved at jeg som Regel ikke
Synes det er rigtigt at Kunst-
industrimuseet alene interesserer
sig for Køb af gamle Sager, skøndt
naturligvis gamle Sager og navnlig
gamle kunstneriske Brugsgenstande
bør findes der.
Jeg har naturligvis paa denne
Rejse gennem Italien, Frankrig
og Spanien set en masse Antikvi-
teter, som jeg derfor ikke har
kundet undgaaet at blive forelsket i, og
jeg har ofte tænkt paa Dem og
Museet; men jeg har renonceret a
slaaet dem af Hovedet Tanker.
Men her i Sevilla ser jeg saa
mange Sager som er til at faa
for en rimelig Pris, at jeg i Dag
besluttede at skrive til Dem og
spørge om De ikke vil have jeg
skal købe nogle til Dem.
Det er nav[n]lig de spansk-mauriske
Ting jeg tænker paa.

[4]
Jeg fandt saaledes i Dag en Samling
Lüstrefade (Reflex metalliques) 24 Styk-
ker Store og smaa hvoraf 20 gode.
Han vil ikke sælge enkelte. Hele
Samlingen koster 4000 Pesetas (100 Pesetas =
107 franc) = 70 Kroner omtrent) Efter
lang Parlamenteren fik jeg ham til
at indlade sig paa at sælge Halvdelen
12 af de bedste — udvalgte af mig – for
3000 Pesetas. Efter hvad jeg kender
til Priserne er dette ikke dyrt. Jeg
vilde saa for min Ulejlighed beholde
et Fad, jeg elsker de Fade —
Ogsaa en maurisk Krukke c 28 ctm høj
med trykkede Ornamenter i en graa brun
Masse. En grøn-brun Glasur (melado)
Fabrik Cordova. Pris 80 Pesetas.
Et maurisk Bronzelod forestillende en And.
100 Pesetas, 10-15 ctm høj. Og saa fremdeles
Azulejos fra alle Tider[,] dyrest naar de
er ældst — fra 1 Pesetas til 1000 Pesetas.
Skal jeg købe købe Noget saa svar mig
omgaaende — Saa nu har jeg lettet mit Hjærte.
Mange Hilsner fra os til begge
Deres hengivne
J.F. Willumsen