Menu

Emil Hannovers arkiv

1892-04-09

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Willumsen søger at afværge en polemik som den, hans radering "Frugtbarhed" affødte det foregående år på Den frie Udstilling. Han har derfor møjsommeligt skrevet værkintroduktioner til kataloget, der forklarer hans bidrag til årets udstilling. Men hans tekster er ikke som forventet gennemgået og redigeret af Emil Hannover: Til hans udtrykte utilfredshed er de rettere blevet "beskaaren af Rohde". Willumsen føler sig censureret og respektløst behandlet og vil få teksterne publiceret andetsteds, hvis ikke Rohde får dem i trykken straks i Willumsens senest godkendte form. Teksterne har rejst flere spørgsmål fra Hannover, og den midterste part af brevet har Willumsen derfor helliget en lang redegørelse, kun tiltænkt ham, for sit kunstsyn og sin praksis.

Transskription

9 April 1892

Kjære Hannover

Hvor forbauset blev jeg ikke ved at
modtage Brev fra Dem, jeg troede at
den Sag forlænge siden var gaaet i Orden
og de trykte Kommentarer vare
lagde frem. det skal altsaa ikke blive opnaaet
forinden et længere Tidsrum igjen.
Da jeg først sendte Dem Kommentarerne
havde jeg ventet at faa den Hjælp, som
mit Skriveri trængte til, fra Dem og
ikke at være beskaaren af Rohde;
der var mere en[d] Tid nok til at diskutere
1 eller 2 Gange forinden Katalogens Trykning.
de Forsyndelser mod det danske Sprog
som de paapeger, var netop dem mellem
de mange som ved deres Bistand skulde
være blevne rettede.
Mine Meninger og Forklaringer burde
staa for min egen Regning og Riciko, ligesom
Produkterne af mine Meninger, nemlig Billederne.
Billederne og Kommentarerne hænge saa
nøje sammen i det mindste i den første
Del af min Kampperiode at de ikke kan
skilles, saaledes at Billederne maa for-
klare det som ikke forstaaes i Kommen-
tarerne eller omvendt. Jeg agter i Frem-
tiden af forklare mine Arbejder paa
en lignende men mere fuldkommen Maade
(Erfaringen hjælper mig dertil) ledsaget tillige
af en Kritik som er velvillig, hvor jeg mener
at have opnaaet det jeg har tilstræbt, og
paapegende de Mangler som jeg ikke
indtil da har kunnet afhjælpe[.]

[2]
Den sammentrængte Form, som mine
Kommentarer, fra Oprindelsen, har faaet,
da de vare bestemte for en Katalog,
gjør dem naturligvis vanskeligere for
mig at skrive og for andre at forstaa,
dog vilde det vel aldrig være nødvendig
at forklare Forklaringer lige ned til Kunst-
filosofiens A.B.C.
De maa altsaa saa allerede have
forstaaet, at min Hensigt om at lade
Trykningen foregaa er fuldstændig urokket.
i hvor høj Grad De end har til Hensigt at
ødelægge Forfatteren Willumsen,
han vil aldrig komme til at staa over
for Publikum som andet end Maleren
der forklarer.
Jeg skal nu rent privat os to
imellem (imellem os to privat) søge
at forklare Dem de Ting som De ikke
forstaar.
Naturstudier, jeg tilføjer “alm. Natur-
stidie”[sic] til de to Billeder som jeg
som en Farvefotografikasse har været
et eller andet Sted henne og taget
lige midt i hele den øvrige Udvikling,
et Slags Fejlgreb altsaa.
Billedhuggerformning i et Maleri er
ligesaa forkastelig som Billedhuggerstillingen
hvor Tyngdepunktet ikke maa falde uden
for (en tænkt Plint i Maleriet) Plinten
(dette sidste exister[er] virkelig i de

[3]
fleste Malerier)[.] Stenbryderne er ikke
længer. Malerier det er en Overgang til
eller Mellemting af Mal af Maleri
og Relief. (Jeg mener ikke den nøje
Udformning af Detaillerne med Penslen).
Fladearealernes Illumination forstaar
man ved at se paa Maleriet, og
maa tage Ordet derefter. (sorte Flader
danner hvide Rande og omvendt, er af
min egen Opfindelse og som ikke er omtalt
i nogen Lærebog)[.]
Med Bretagnekonernes vandrette Linier
mener jeg at jeg har fremstillet saa mange
vandrette Linier son der var muligt at
faa med efter de levende Koner; medens
jeg sløjfer saa mange lodrette som jeg kan;
som bekjendt hjælper [vandret skravering] til at trække
danne en horisontal Bevægelse hvorimod [lodret skravering]
hjælper til vertikal dito.
Fødderne betegne ved at træde paa hin-
anden en evig Stabilitet, thi det Menneske
som de tilhører er ude af Stand til at bevæge
sig paa naturlig Måde.
Udviklet og uudviklet. Stil og Natur[.]
Det er min overbevisning at Stil er "Udviklet"
i Forhold til Natur, jeg har det ikke alene
fra min egen Udvikling men fra forskjellige
Perioder i Kunsthistorien; derfor siger jeg: jeg
lader det være Forholdet o.s.v.

[4]
En Kunst som bestaar ved sine Led
stillet op osv. maa De kunne
forstaa som Modsætning til den
imiterende Kunst. Det er ikke hensig-
ten med en Kirkes ydre , at forestille
noget existerende fra Naturens Haand, det
er en Kunstart som er dannet fuldstæn-
dig af Menneske Hjærne (der er ganske vist
benyttet Plante
ornamentik ofte)
Smagen (Kunsten) vises i Sammenstillingen
af de forud existerende dannede Bestan-
dele hvortil er føjet de ny af Kunstneren
opfundne; jeg i det mindste ler, naar
jeg i Bethovens pastorale Symfoni hører,
midt i en Fletning af benyttede og opfundne
Led, en Imitation af en Nattergals Røst
Sang.
Teknisk gode eller ej: jeg ved ikke
hvad mine Kunstfæller tænker om den
Sag; jeg har efterhaanden fjærnet mig fra
dem selv, og fra deres Kunst, jeg løber
nu ud i en anden Retning; men jeg
mener det, jeg siger.
i N 2. Indtrykket af det urolige Liv? Ja!
Deres kortstammede Proportioner hjælper
som til ved det ovenfor forklarede [vandret skravering] at
fremme horisontal Bevægelse.

[5]
Montagnes Russes er selv, selve,
det er naturligvis et Slags Ordspil;
men jeg mener at mit Billede
er Indehaver af den samme Aand
som Etablissementet har, og ikke
forestiller den, og deraf mener jeg at
have Ret til at udtrykke mig saaledes[.]
Og som jeg skriver til Slut, det
samme som De ogsaa skriver, er det
kun de rent praktiske Ting der kan for-
klares, min (kunstneriske) Anelse; Følelse
o.s.v., maa ved Kunstproduktet som Mellemmand
Folk selv søge at forstaa, tillige da der
ligger saa mange ting[,] gode og daarlige
skulte for mig selv, og som jeg deraf ikke
kan forklare.

Hvad Forholdet mellem mig og
den fri Udstilling angaar, saa ved
jeg ikke, om den taber ved at miste
eller jeg taber ved ikke at udstille
der; i det mindste har jeg jeg dannet
en god Reklameplakat som jeg ikke
har tjent noget ved og som jeg i det mindste
kunde blive takket for, ved at blive
respecteret — der er ogsaa andre
Maader at udstille paa ikkesandt.
— At Folk beklager sig over ikke at

[6]
kunne forstaa Katalogen, kan jeg
godt begribe da der er Punkter i den
jeg heller ikke forstaar.

Rohde som jeg har sendt de
sidste Kommentarer vil nok besørge
dem trykkede saa hurtig som muligt.
Jeg ønsker ikke at den Sag trækker længere
i Langdrag; jeg vil bliver vel ikke være nød
til at lade dem (Kommentarerne)
gaa over i fremmede Folks Hænder for
at faa mine Ønsker satte gjennem.

Deres

J. F. Willumsen

I det Hele taget synes det som om
det ikke var værd at udstille mere i
Danmark, den Sympati jeg har faaet
har været saa ringe at det ikke har
været Umagen værd, hvorimod jeg har
opnaaet at faa mine Forældre saa stærkt
i mod mig, at de fuldstændig slaar Haanden
af mig i et forfær[de]ligt Tordenbrev, som
der intet er at stille op med.
W

Omtalte genstande

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Datering i brev

Johan Rohde

Den Hirschsprungske Samling

For en gennemgang af konflikten mellem Willumsen på den ene side og Hannover og Rohde på den anden omkring Willumsens tekstbidrag til Den Fries udstillingskatalog, se Peder Rasmussen: "Familie på træben. Om J.F. Willumsens Familievase", Peder Rasmussen og Aristo Bogforlag 2016, s. 172-183. Se desuden Hannovers og Rohdes brevvekslinger i marts måned 1892.