Menu

Emil Hannovers arkiv

1892, anslået

Ophavsmand/nøgleperson

Jens Ferdinand Willumsen

Transskription

Opstillingen.

Vasen ønsket stillet midt paa
Gulvet i den Stue, som sandsynligvis
fyldes af mine Ting allene, paa en
Piedestal, som er 1 Meter 30 cm høj,
derved kommer man til at se lige ind
paa den. Piedestalen kan skrues haardt
fast i Gulvet saa Ingen kan stødte den
om.
Malerierne i Rækkefølgen som Katalogen
angiver, dog skulde der gjærne tages Hensyn
til de to Relieffer, der naturligvis skulde
hænges saaledes at Lyset danner Form i
dem, for ikke at blive og ikke at kunne
bære sig selv ved de ens store Farveflader.
Cocotten ser bedst ud i Lys fra Beskuerens
højre Side. Gemsen fra hans venstre Side,
da der nu hos Kleis ikke er Sidelys saa
maa de hænges saaledes at Overlyset kommer
stærkest fra den ønskede Side.
Saa om at lade Kleis efterse de hvide
Rammer da de ere forfaldne og snavsede;
og om en eller anden vil vaske Billederne
saa de bliver rene nede i Dybderne, dog paa
det Bestemteste ingen Slags Fernisering af
dem. — Glas for Raderingerne.
Hermed mange Hilsener til Opstillingscomiteen
som ikke vil undlade at vise mig denne
store Imødekommenhed.

Deres J. F. Willumsen

Omtalte genstande

J.F. Willumsen: Familievasen, 1891, lertøj, h: 51,2 cm. Kunstindustrimuseet.

Fakta

PDF
Note

Dansk

Ingen datering, men teksten indeholder Willumsens ønsker til ophængningskomitéen ved Den frie Udstilling hos Kleis i 1890’erne. Vasen der omtales er med al sandsynlighed Familievasen, der udstilledes i 1892.

Arket er foldet ligesom skitsen, der med al sandsynlighed relaterer sig til et maleri udstillet på Den frie Udstilling 1892, og hvis datering derfor er anslået til dette år. De to dokumenter har med stor sandsynlighed fulgtes ad.

Den Hirschsprungske Samling