Menu

Emil Hannovers arkiv

1922-10-02

Afsender

Joakim Skovgaard

Modtager

Emil Hannover

Transskription

Foroven med blyant med Emil Hannovers hånd: Skovgaard, Joak

Rosenvænget 2 – 10 – 22

Kjære Direktør E. Hannover!
Da Evamosaikken nu er nær færdig,
og det har været på tale, at den måske kunde
passe til det nye Kunstindustrimuseum,
og jeg derfor føler Dem som den jeg først
vil tilbyde mosaikken, beder jeg Dem
se ned i Prof. Franks værksted, (ikke
det lokale hvor De sidst så den).
Frøken Warming plejer at være der fra
10 til 4 – 5, dog ikke i frokosttiden 12 – 1.
Ønsker De min nærværelse, beder jeg
Dem i tide sætte mig stevne, og jeg skal da,
så vidt intet hindrer mig, komme.
De kunde jo have et og andet at
bemærke, som endnu kunde rettes,
enten til mig selv eller Frk Warming.
Med venligste hilsner Deres
Joakim Skovgaard

[med anden hånd:]
vend

[2]
[Med Emil Hannovers hånd:]

3/10 . 22

Kære Prof. S.
Tak for Deres venl. medd., i Fortsættelse af
hvilken jeg vel nu tør vente at faa Kartonen
til Mosaiken tilbage til Museet.
Jeg vil naturligvis meget gærne se
Mosaiken. Om at købe den til Museet kan
der derimod desværre ikke være Tale i Øjeblikket.
Vi staar foran en kritisk Situation og maa
vise den største Forsigtighed foreløbig med alle
Dispositioner.
Men naar alle Skær er klarede, haaber
jeg at kunne vende tilbage til Deres Spørgsmaal
om Mosaiken, forudsat at den da endnu
er i Deres Besiddelse.
Med de bedste Hilsener,
Deres ærbødigste
EH

Fakta

PDF
Brev

Dansk

Den Hirschsprungske Samling