Menu

Emil Hannovers arkiv

1890-06-25

Afsender

Johan Rohde

Modtager

Emil Hannover

Dokumentindhold

Rohde undskylder ikke at have skrevet i lang tid - han har ikke vidst hvor Hannovers befandt sig, og har nu derfor adresseret sit brev til Emil Hannovers mor. Rohde er ked af de begrænsninger, Alice Hannovers sygdom har lagt på Hannovers' udlandsrejse, og opfordrer dem til at tage en pause fra rejseriet, så de kan komme ordentligt til hægterne igen. Slott-Møllers, Rasmus Christiansen og Joakim Skovgaard er alle i Jylland for tiden, ligesom Rohde selv, der befinder sig i Ribe. Han glæder sig over landskabet og dets farvetoner, som minder ham om egnen omkring Randers og Holland. Karl Madsen og Julius Lange har kritiseret Rohdes artikel om Charlottenborgudstillingen i Dagens Krönike, og Rohde er i øvrigt blevet omtalt i nedsættende vendinger af kolleger, hvilket han tilsyneladende morer sig over. Rohde er gået igang med et landskabsmaleri, men lærredet er desværre af skidt kvalitet.

Transskription

Ribe D. 25-VI-90.

Kjære Ven! Jeg har længe skyldt Dem Breve
men — uden at vilde undskylde mig — saa har
jeg ikke vist hvor saadanne kunne træffe Dem —
og jeg tyer i Dag til mit gamle Middel
at sende Brevet til Deres Moder, som for-
haabentlig ikke bliver vred over Ulejligheden.
— Først en Tak for Deres Breve (af Fruens
Brevkort kom mig i Hænde i en temmelig inva-
lid Form — men skjønt det halve var ædt
paa Vejen, læste jeg det dog og takker for Hilsen)
og tro blot ikke, at jeg ikke meget godt ved,
at man paa Rejser hverken har Tid eller
altid Lyst til at skrive lange Breve og føl
Dem ikke i mindste Maade forpligtiget til
at fortælle om alt, hvad De ser og oplever.
— Et Par Ord engang imellem om, hvordan
De begge har det, vil jeg være fornøjet med.
Man naar der da ikke er Jobsposter deri, er
er et Brev fra Dem eller Deres Kone mig altid
ganske særligt velkommen, da jeg altid har en
Følelse af, at det er fra rigtig gode paalidelige
Venner, det kommer.

[2]
De har naturligvis haft et meget stort Udbytte
af Deres Rejse, vel egentlig større, end De havde
ventet (jeg mener Manden) men, efter hvad jeg
kan forstaa ringe, ringe Glæde. Jeg har haft
saa ondt af at tænke paa Konen siddende der-
hjemme i disse fremmede Omgivelser uden Venner
eller endog blot Folk at tale med og uden at
kunne tilfredsstille — vel endog blot paa den
aller beskedneste Maade — sin Lyst til at se og
nyde . . —
De bringer sikkert stor Bagage med Hjem
men ikke mange kjære Minder. Gid nu Som-
meren maa gjøre Dem godt, og at De maa
kunde finde et Sted, hvor Helbred og Kræfter
maa vende tilbage. Skjønt Manden jo
har været rask, kan jeg ikke tro andet end,
at De jo maa have sat betydelig af Deres
Modstandsevne til paa denne Arbejdstour,
og De skulde derfor nu sige helt stop for
en Tid.
Jeg saa Dem gjerne begge og Familien
paa Gl. Kongevej sikkert ikke mindre, men
vilde det nu ikke engang være rigtigst at sige
stop med denne Rejsen; især naar

[3]
De skal til Italien igjen til Vinter.
Tag til Tyrol eller Graubünden, der er jo
dejlige Dale, hvor ikke en Vind rører sig, og
hvor Mælken er sund. Herhjemme er det
aldrig sikkert. Bliver man ikke brystsvag af
sig selv saa bliver man det af [at] drikke vor
tuberkuløse Mælk — og Klimaet! Igaar
var det St. Hans Dag, og man kunde godt
have brugt Vinterfrakke. —

Fra Møllers og Christiansen har jeg
haft Breve, de er begge alle tre i Jylland[.]
Christiansen (Aabo — Skovgaard pr. Hørning ved
Aarhus) havde jeg netop nu et Par Ord
fra, hvor han spørger mig om jeg ved
noget om Dem og, hvordan De har det.
Møllers boer i Stenderup pr Kolding.

— Som De ser af overskriften boer jeg i Ribe
som er ganske dejlig; jeg vilde ønske, hvis
De kom hjem at De kunde besøge mig
her. En fredeligere og mildere Plet finder
De ikke i Danmark —. Jeg vilde ønske at
jeg kunde sende Deres Kone en Flaske med
“Hø-Bouquet”, som jeg nyder, naar jeg gaar de

[4]
Par Skridt udenfor Byen.

Naturen ligner her meget min Fødeegn Randers
omkring Randers og — Holland. Jeg tror
de Folk har Ret (der for at udlede Hollændernes
og Venetianernes Interesse for Farven) forstaar at
Landskaberne i flade, fugtige Egne staar med
langt finere Toner i deres Ensformighed end
Landskaberne i Egne, hvor den blaa Himmel
har hjemme.

Siden jeg skrev sidst har vi haft mange Ærgrelser
af Galleriindkjøb og meget lignende, men
derom, naar vi engang ses.

At De synes om min lille Artikel i “Dagens
Krønike”
glæder mig meget. De kan ikke tro
hvor Madsen og Lange har skjældt mig ud for
den —
For øvrigt har jeg i den sidste Tid haft den Glæde at
se mit Navn paa Tryk med de mærkeligste Prædikater
og i hidtil for mig utænkelige Forbindelser[,] “elendig”
“Dilletant”: haabløs Existents, der i Mangel af andet
har givet sig til at efter at alt andet er slaaet fejl
har givet sig til at male, “Æsel i en Løvehud” o.s.
v. men det kan man jo ogsaa have sin Glæde
af. — Undskyld mit Brevs Skjødesløshed, men jeg
sidder og tumler med et Landskab som jeg har været ude
at anlægge, jeg har af en Fejltagelse faaet en ny slags Lærred,
som suger al Lys og Glans af Farven strax efter at den er sat
paa, saa jeg er bleven en Del nervøs. Venlig Hilsen til
Dem begge Deres Ven
Johan Rohde

Fakta

Brev

Dansk

Ribe

Den Hirschsprungske Samling