Emil Hannovers arkiv
1919-09-27
Afsender
Joakim Skovgaard
Modtager
Emil Hannover
Transskription
Foroven med blyant med Emil Hannovers hånd: Skovgaard
Rosenvænget 27 – 9 – 1919
Kjære Direktør E. Hannover!
Idag så jeg et bord, så ejendommeligt,
og af så smukt franskt snedkerarbejde,
husker jeg ret fra 1830, så jeg synes jeg må
gøre Dem opmærksom på det. Det står
til salg for 10,000 francs, som jo er en
pæn sum, men når man ser det, begriber
man, hvad det har kostet at lave.
Det er rigt indlagt i forskelligt træ og de
fineste dele er indlagt bronce. Der er nydeligt
udskårne blade o. a., Alt fineste sned-
kerarbejde fra ende til anden. Man kan
tage pladen af, og klappe tre ben ned,
som så bærer den. Midtersøjlen kan
så skrues op ved en mekanisme, så den
bliver mere end dobbelt så høj; og 4 klapper
kan lægges ud, hvorpå 4 nodestole kan
[2]
anbringes. Disse tages ud af søjlen neden
under. Ved at trykke på nogle knapper, får
man 3 skuffer i foden til at åbne sig.
Den kunstneriske side af sagen synes mig
ikke at stå på højde med den håndværks-
mæssige, men denne er så vidt jeg forstår
mig på det også fuldendt. Men de ved
at vurdere det, bedre end jeg, i alle retninger
Med venlig hilsen
Deres
Joakim Skovgaard
Det ses hos snedker Fischer
Skjoldsgade 5 over gaarden [!]
Telefon Øbro 3320 for om De vil
ringe og være sikker på at træffe ham selv.