1890-04-18

Kjøbenhavn D. 18-IV-90.

Kjære Ven! Jeg hører igjennem vore Venner
Møllers og Christiansen, at Deres Kone nu er bleven
saa syg, at hun har maattet søge Sengen. Det
gjør mig ganske forfærdeligt ondt, men forhaabentligt
ser det noget værre ud, end det egentlig er; imidler-
tid er jeg glad ved, at der er taget radikalt fat paa
Helbredelsen, og jeg haaber nu, at De som en for-
nuftig Mand strax tager Deres Parti — jeg mener
med Hensyn til et længere Ophold dernede.
Bestem Dem med det samme til at blive et Par Aar
dernede; det vil maaske være drøjt for Dem selv
og de Venner, De har herhjemme, vil sikkert savne
Dem; men gjør det alligevel; naar De tager Bestem-
melsen nu, vil De kunne anlægge Deres Arbejde
derefter og dog faa noget ud af Tiden, gaar De
imidlertid stadig med Bagtanker om at stikke
hjemme ved den første den bedste Lejlighed, faar
De ikke det samme ud af Opholdet som, naar
De begynder med at se to lange eller skal vi
sige to korte Aar foran Dem. —
Det er sandt, er der nogen der sender Dem Aviser
og saadant noget? Svar mig derpaa, for at jeg
i Tilfælde af, at der skulde komme noget af
Interesse kunde sende Dem det —, hvis ingen
andre gjør det.

[2]
Jeg afsendte for et Par Dage siden et Poste restante
Brev til Rom. —

Hils Deres Kone mange Gange og ønsk hende
den bedste Bedring.
—
Møllers, som bragte mig den sørgelige Efterretning fra
Dem, havde ogsaa et andet Ærinde. De bad
mig eller skulde bede mig fra P. Nansen om at
skrive en Text til deres Portræter, som skulde i
Dagens Krønike. Nu har jeg hørt noget om, at
De tænkte paa at skrive noget om Møllers, og hvis
dette stadigt er tilfældet, vil jeg naturligvis ikke.
Noget efter kom P. Nansen her og bad mig meget ind-
trængende skrive .. i Dagens Krønike om ikke specielt
om Møllers, saa om Udstillingen i det hele taget.
-Jeg vil meget nødigt gjøre nogen af Delene, jeg
er Maler og ikke Kritikker og har hverken Tid eller
Lyst til at skrive; skal jeg gjøre det, betragter jeg
det som et Offer jeg gjør, fordi ingen andre
findes, der kunde eller vilde gjøre det.

[3]
Hvis De, hvad jeg naturligvis ikke antager, skulde
tænke paa at gjøre en Tour hjem i Slutningen af næste Maaned
og altsaa med det samme se Udstillingen og saa
formodentlig skrive om den, gjør mig da den Tjeneste
saa at skrive mig det til strax, for at jeg kan
slippe.
Da Nansen skulde have besked snart, vilde
De maaske gjøre mig den Tjeneste, hvis De
endnu ikke har opgivet at komme hjem, og
skrive, da at telegrafere mig til[,] blot
“Ja”
ikke andet; hører jeg ikke fra Dem, opfatter
jeg det saaledes, at De ikke tænker paa at
rejse hjem foreløbig, og jeg gaar saa mulig-
vis (??) ind paa et af Forslagene at skrive
lidt af det som falder mig ind; nogen Mono-
grafi eller lignende indlader jeg mig ikke paa
—
De venligste Hilsener fra Deres hengivne
Johan Rohde

Jeg hører gjerne fra Dem, men jeg ved nok at
Rejsendes Tid er kostbar!