1894-02-06

6-II-94.

Kjære Ven!

Indlagt er Artiklen, som jeg ikke er bleven mere
klog af end De.

Desværre har Ballin, der nogle Gange har søgt
mig i Nyhavn, ikke truffen mig —

Sagen er jo i sig selv ganske betydningsløs
— men der er én Ting, som jeg nødigt vil.

Jeg vil nødigt staa som den, der siger
ét om en Ting til én, et andet til
en anden — . Saa jeg maa have Rede
paa denne Ting.

Men jeg vil ikke nægte, at jeg, da jeg igaar
Morges læste Deres Artikel blev lidt kjed
af de to omtalte Prædikater, De gav Brevet
— hvis Fremkomt, jeg jo havde givet

[2]
Anledning til —
Dette kan De vist ogsaa nok forstaa, ligesaa-
vel som jeg véd, at dette det sagte ikke er
fremkommen for i nogen Maade at haane
Verkade.
I en Samtale med Verkade har jeg sagt, at
jeg naturligvis ikke har ment, at hans Brev
skulde gjælde for at være literært eller udsøgt
Fransk, og hvad der ellers af Misforstaaelser
muligvis er kommen ud af Samtalen maa
skrives paa mangelfulde Sprogkundskabers
Regning.

Venlig Hilsen
fra
Deres hengivne
Johan Rohde

Se snart herned en Aften.

[3]
Efter at jeg havde lukket Brevet kom
der et Par Ord fra Verkade, hvori
han beder om Tilladelse til at benytte
mit Navn i Politiken — da Folk ellers vilde
tro, at Ballin kunde havde inspireret
Artiklen. —
Gjør med mit Navn, hvad De synes.

Deres I. R.