Emil Hannovers arkiv
1899-01-13
Afsender
Emil Hannover
Modtager
Johan Rohde
Transskription
Kære Rohde,
De kender altsaa mine Betænkeligheder
ved Gustav Philipsen, som De jo forresten
ikke selv troer at kunne sætte igennem.
Hr. Henriques er mig kun meget flygtig
bekendt; men jeg kan ikke lide nogen,
der bærer det Navn. Skøndt nogle af dem
kun er langt ude beslægtede, har de alle
dette fælles, at de er meget fremtrædende,
og at det ikke klæder nogen af dem at
være det. Nu har De været uheldig med
én Jøde i Bestyrelsen, og bl.a. paa Familje-
skabets Vegne synes jeg, De skulde lade
være med at tage en anden Jøde i Stedet
for, naar han ikke er absolut exem-
plarisk. Og det er ingen ved Navn
Henriques, troer jeg.
Jeg har spekuleret og spekuleret siden
i Formiddags paa at foreslaa en bedre.
Jeg bilder mig ind at have fundet en,
der ikke er helt daarlig, næmlig
M. Galschiøt. Han synes mig at have
flere gode Betingelser. Han er Æsthetiker
i det aller rammeste Alvor (han har
bl.a. skrevet en Bog om Thorvaldsens
Museum og viser i ”Tilskueren” megen
[2]
Interesse for Kunst). Han er ogsaa
ret almindelig anerkendt for ikke at være
nogen Partimand. Han er yderst energisk
for det, der angaar ham. Han kan skrive
en læselig Form og en læselig Skrift. –
to lige vigtige Ting for en Sekretær. Endelig
har han bedre Tid end nogen anden og
Raad til at arbejde uden Vederlag. Jeg
er egentlig ganske forelsket i ham som
Æmne.
Om han vil, er en anden Sag, hvorom
jeg naturligvis ikke kan have nogen
… sikker Mening. Jeg skulde dog næsten
tro det.
Tænk over ham …!
Maa jeg komme ned og
sige Dem Farvel paa Mandag
mellem 2 og 3? Eller er der en
anden Tid, som passer Dem bedre?
Jeg har hele Dagen til min Raadighed
og kan indrette mig ganske efter
Dem.
Deres hengivne
Emil Hannover
13/1.99.
[3]
[en række udregninger i blyant, ikke i Hannovers hånd]