Emil Hannovers arkiv
Udateret, forår 1889
Afsender
Rasmus Christiansen
Modtager
Emil Hannover
Dokumentindhold
Siderne er et fragment af et længere brev. Rasmus Christiansen omtaler sin og sin broders forestående rejse til Paris for at se verdensudstillingen, og han beder Emil Hannover hjælpe sig med at finde logi til opholdet. Christiansen nævner Kunstbladet, som Karl Madsen har opgivet at videreføre efter et års udgivelse i 1888. Han refererer også til et professorat i Lund, til hvilket Georg Brandes har været på tale. Han hilser fra Rohde, hvem han i denne periode deler atelier med.
Transskription
[forudgående sider mangler]
vilde være saa elskværdig at underrette
mig derom med et Par Ord, saa vilde
jeg være Dem meget taknemlig, da jeg saa
temmelig sikkert vilde kunde bestemme
Dagen for vor Ankomst, og hvis De yder-
ligere vilde forhandle med den Dame,
De bor hos, om hvorvidt hun vil gaa
ind paa at reservere et Værelse til os,
saa var det naturligvis grumme rart.
Vi behøver kun et Værelse, da naar
der bare er to Senge, da vi naturlig-
vis vilde tilbringe hele Dagen uden-
for Huset.
Rohde kommer vist ikke til Paris
til Sommer, skjønt man kan jo aldrig
vide det, men han siger foreløbig nej.
Der er noget Tale om at puste Liv
i Kunstbladet igjen, men under en anden
Form. Det bliver ogsaa helt andre Menne-
sker der tager det op, baade med Hensyn
til Udgivere og Redaktør og Ejere. De
[2]
sidste have tænkt paa Rohde som
Redaktør, men han sværger at han
ikke vil have med det at gjøre. Jeg
maa for resten foreløbig ikke fortæl-
le det til nogen, saa De vil nok lade
som om De intet veed. (De tænker
formodentlig, at jeg er en rar Fisk
at betro noget til.)
Hvorfor var det saa sørgeligt
om Brandes blev Professor i Lund?
Han var jo da alligevel i Nærheden
af Kjøbenhavn og kunde fra et
sikkert Tilflugtsted følge Begivenhederne
hos os, men maaske han vilde tage
Skade af at drukne sig i en saadan
konservativ svensk Provindsby?
Jeg ved for resten ikke mere om Sagen
end De formodentlig vèd. Man siger at
han søger Pladsen, og at det er noget derfor
at han for Øjeblikket gjør denne Tourné
i Sverrig.
Mange venlige Hilsener fra
Rohde og Undertegnede til Dem og Deres
Frue.
Deres
R. Christiansen
Fakta
PDFDansk
To siders fragment af et brev. Ingen datering, men Christiansen omtaler at søge logi i Paris og Rohdes manglende mulighed for at tage til den franske hovedstad det år, hvilket er et tilbagevendende emne i Christiansens og Hannovers korrespondancer i det tidlige forår 1889. Desuden nævnes sagen med Kunstbladets ophør, som understøtter dateringen.
Den Hirschsprungske Samling