Emil Hannovers arkiv
1893-07-25
Afsender
Johan Rohde
Modtager
Emil Hannover
Dokumentindhold
Hannovers seneste brev har ikke bragt godt nyt vedrørende hans ægteskab. Omkring 1. august skal de sidste foranstaltninger vedrørende skilsmissen på plads. Rohde havde indtil det sidste håbet på en løsning, og fornemmer af Hannovers breve at han stadig nærer stor kærlighed til sin hustru. Han er overbevist om, at Alice Hannovers kærlighed til sin mand vil blusse op igen. Han foreslår derfor Hannover at rejse bort et års tid for at give forholdet lidt tid. Han bifalder Hannovers idé om at komme til Tønning, hvor der er fred og ro. Rohde spørger afslutningsvis til Slott-Møllers, og om hvorvidt de har fået noget ud af deres udlandsrejser. Han overvejer at skrive til dem.
Transskription
Tønning.
Victoria Hotel.
D. 25-VII-93.
Kjære Ven!
Tak for Brevet, der desværre ikke indeholdt lysere
Efterretninger. De nærmer Dem altsaa med
rivende Hastighed til det skrækkelige Tidspunkt; —
allerede om 8 Dage — omkring den 1ste August —
siger De, at De tænker paa at faa ordnet
det sidste. Stakkels Ven! Jeg er ikke langt fra
at sige som Christiansen; jeg havde dog haabet
paa et Compromis. — Ikke troer jeg, vi to
er uenige om den Ting; et barnløst Com-
promis-Ægteskab er naturligvis absurd; men
Compromis’et skulde ogsaa kun være foreløbigt,
en Vaabenstilstand, der maaske kunde føre
til en lykkebringende Fred; man har dog
set sligt.
Sagen er jo den, kjære Ven, at De jo stadigt
nærer den største Kjærlighed til Deres Kone;
man læser det ligefrem i Deres Breve, og
man læser det imellem Linjerne — Det er
jo dernæst utænkelig, at al den Kjærlighed
Deres Hustru nærede for Dem skulde være
fordunstet, den er sikkert tildels endnu
latent tilstede. Det er mig umuligt at
[2]
tænke andet. Det er mig umuligt at tænke
andet end, at den engang igjen vil blusse
op, naar Vanviddets Dage ere forbi —
Jeg forstaar naturligvis saa godt, at denne Til-
stand, De i de sidste Aar har befundet Dem
i, er skrækkelig; men var der dog ikke en
Mulighed, naar De ventede; naar De for
Ex. rejste bort for længere Tid. Naar De
lod alt være som det var, blot rejste bort
et Aarstid eller saa?
Men maaske piner jeg Dem ved denne
Tale — meget mere taaler De vel ikke.
Kom imidlertid over til mig, saaledes som
De skriver. Her er en velgjørende Ro og
Stilhed, som De sikkert vil have godt af;
og kommer Arbejdslysten tilbage, vil De jo godt
kunne arbejde her. Det er et meget rart Hôtel
jeg bor paa, og Byen er en lille hyggelig
Stad i hollandsk Stil, fire Timer fra Ham-
borg, hvor der virkelig findes seværdige Ting.
[3]
Jeg glæder mig allerede til at se Dem her
engang efter Midten af næste Maaned, som
De skriver.
Jeg bliver her rimeligvis et godt Stykke ind i
September.
Med venlig Hilsen
Deres hengivne
Johan Rohde
Slott-Møllers har jeg intet hørt fra. Havde
de haft noget Udbytte af de forskjellige
Rejser? Jeg tænker for resten paa at skrive
dem til; men har i Øjeblikket ikke megen
Tid.
